Det vakte opsigt, da statsminister Lars Løkke Rasmussen i sidste uge erklærede, at regeringen vil se på, om man med respekt for grundloven "kan kriminalisere ytringer, der undergraver dansk lovgivning for på den måde at kunne komme efter de mennesker, som under dække af religion og teologi i virkeligheden undergraver vores samfund".

Det store spørgsmål er, hvilke ytringer der skal kriminaliseres.

Anledningen var TV2's skjulte optagelser fra forskellige moskeer, der blandt andet viste noget om, hvilke - dårlige - råd imamer gav en kvinde. Udsendelserne har udløst en storm af reaktioner, på trods af, at ingen ved, hvor omfattende problemet er.

Men regeringen vil vise handlekraft og har nu - med Bertel Haarder for bordenden - indkaldt til en række møder for at diskutere tiltag mod såkaldte "hadprædikanter". Blandt disse tiltag er altså et forslag om at kriminalisere ytringer, der undergraver samfundet.

Det store spørgsmål er, hvilke ytringer der skal kriminaliseres. Allerede i dag er ytringsfriheden nemlig ikke ubegrænset. Man må ikke opfordre til at begå ulovligheder, og med den nuværende lovgivning kan man straffe dem, som gør det. Også imamer. 

Skal det til at være kriminelt at sige, at man går ind for en anden samfundsmodel end den nuværende danske? At man eksempelvis går ind for et samfund med sharia-lovgivning?

På trods af, at der ikke er noget positivt at sige om den slags samfund, er det et skråplan, som anfægter selve ytringsfriheden. Det er elastik i metermål, som åbner for, at mange andre ytringer kan kriminaliseres, hvis de "undergraver samfundet". 

Lars Løkke Rasmussens forslag står desværre ikke alene. Politikerne er nærmest ved at falde over deres egne ben med forslag, som indskrænker retssikkerheden. 

Fra Socialdemokraterner er kommet et forslag om, at internethjemmesider, der bidrager til radikalisering og ekstremisme, skal kunne lukkes ned af myndighederne – uden den sædvanlige domstolsprøvelse.

Et bemærkelsesværdigt forslag i betragtning af, at det sikkert kun tager et par timer at få en dommerkendelse. Der er al mulig grund til at være på vagt.