Dansk fagbevægelse er begyndt at få øjnene op for, hvad EU betyder for forholdene på arbejdsmarkedet og i velfærdssystemet.

Det siger Ole Nors, faglig sekretær i 3F og kandidat for Folkebevægelsen mod EU, i fredagens udgave af Arbejderen.

Det er på høje tid, kunne man tilføje. Fagtoppen har i årevis gjort en dyd ud af at bortforklare og negligere EU's negative indflydelse på danske forhold.

Det handler ikke om, hvem der sidder ved bordenden. Det grundlæggende problem er, at det indre marked og Lissabon-traktaten grundlovsfæster nyiberalismen og har som sit primære mål at dumpe løn og arbejdsforhold i konkurrencens hellige navn.

Den voksende faglige debat skal bruges til at få fagbevægelsen og arbejdspladserne aktivt på banen mod EU's forringelser.

Som led i den proces skal fagbevægelsen uskadeliggøres - enten ved at man smadrer den, eller ved at den bliver tandløs.

Alligevel forsøger fagbevægelsens top og politikere fra Socialdemokraterne og SF at få enderne til at mødes: At forsvare arbejdernes rettigheder og samtidig fastholde medlemsskab af EU og det indre marked. Det kan ikke lade sig gøre

EU skaber fattigdom blandt arbejdere og presser østeuropæere til i hobetal at migrere til lande som Danmark, hvor de bliver brugt som løntrykkere.

Det sker gennem krav om at sænke velfærdsydelser og gennem den frie bevægelighed, hvor retten til profit kommer før alt andet. Der er ikke tale om enkeltsager, hvor enkeltpersoner udnytter udenlandsk arbejdskraft. Det er selve pointen i EU-systemet. Derfor er det positivt, at debatten om EU's konsekvenser vokser i fagbevægelsen.

Danske arbejdere har længe kunne gennemskue, at EU's indre marked er en stor trussel mod løn, arbejdsforhold og velfærd, uanset hvad fagbevægelsens top har påstået. Presset vokser, ikke kun mod fagtoppen, men også på de politiske partier, i takt med, at EU's projekt bliver foldet ud.

Derfor er selv Lars Løkke nødt til at fremstille sig selv som forkæmper for dansk velfærd imod EU's indblanding.

Den voksende faglige debat skal bruges til at få fagbevægelsen og arbejdspladserne aktivt på banen mod EU's forringelser – og i sidste ende mod EU som politisk system.