Selskabsskatten i Danmark skal sænkes fra de nuværende 25 procent til 22 procent, fordi Sverige har sænket deres selskabsskat.

Det var argumentet fra finansminister Corydon, da han fremlagde Vækstplan DK og forsikrede om, at der udelukkende var tale om selvforsvar.

Bjarne Corydon har endnu ikke fået aftalen forhandlet plads. Men nu har både briterne og senest finnerne overhalet ham indenom og annonceret nye skattelettelser.

Storbritannien vil  i 2015 barbere selskabsskatten med yderligere én procent til 20, og Finland vil reducere skatten med 4,5 procent til også 20 procent.

Både Liberal Alliance og Cepos er allerede på plads og kræver, at den danske regering følger trop. Finansministeriet skal opjustere ambitionsniveauet, kræver Cepos, mens Liberal Alliances går linen ud og kræver selskabsskatten halveret, så Danmark kommer foran i kapløbet.

Færre penge til forbrug betyder færre arbejdspladser og et fattigere samfund. Færre skattekroner betyder færre penge til kollektiv velfærd.

Men hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud og med det samme afskaffe selskabsskatten helt? Og som bekendt mener Bjarne Corydon, at det ikke kun drejer sig om at sænke selskabsskatten, men også lønningerne.

- Vi kommer til at tilpasse vores lønninger... Det handler ikke om, at vi skal gå ned i løn, men om at vi skal stige langsommere end de andre, sagde Corydon da han for nylig optrådte hos Clement Kjersgaard på DR1.

Det hele sælges med argumenter om at tiltrække investeringer, der kan skabe flere arbejdspladser. Problemet er bare, at det ikke virker.

Siden 1980’erne, hvor skattesatsen i Danmark var på 50 procent, er selskabsskatten blevet halveret. De lavere selskabsskatter har dog primært ledt til større udbytte til aktionærer. De private erhvervsinvesteringer er ikke steget tilsvarende, men har siden 1985 udgjort mellem 12 og 15 procent af bruttonationalproduktet hvert år.

Det eneste vi kan sige med sikkerhed er, at den nedadgående spiral er i fuld gang, og arbejderbefolkningen kommer til at betale regningen. Færre penge til forbrug betyder færre arbejdspladser og et fattigere samfund. Færre skattekroner betyder færre penge til kollektiv velfærd.