Lige før jul fortalte Arbejderen historien om en 19-årig hjemløs, sårbar, ung kvinde, der af Københavns Kommune var erklæret parat til at starte på en uddannelse, selvom hendes aktuelle adresse var Hovedbanegården. Kvindens bisidder, socialrådgiver Gyda Heding, udtrykte bekymring for, at kontanthjælpsreformen vil presse meget sårbare unge ud i uddannelse, selvom de slet ikke er parat til det.

I løbet af denne uge er der kommet eksempler fra en række af landets kommuner, som viser, at der er al mulig grund til bekymring.

I Randers blev en ung mand, der var indlagt på en lukket psykiatrisk afdeling, erklæret for uddannelsesparat. Det var først da hans mor klagede, at kommunen ændrede den afgørelse. Men Randers Kommune afviser, at der er sket en fejl. 

Det er regeringen, der har skabt problemet, ved at gennemtvinge en asocial kontanthjælpsreform sammen med de borgerlige partier. 

I Randers er 70 procent af kontanthjælpsmodtagerne blevet vurderet som uddannelsesparate. Det betyder, at de ryger ned på den særligt lave uddannelseshjælp, som er på niveau med SU. De unge vil få 5857 kroner før skat om måneden. For de 25-29-årige, der i dag er på den almindelige kontanthjælp, er det et indtægtsfald på næsten 5000 kroner.

Regeringen havde regnet med, at omkring 41 procent af de unge kontanthjælpsmodtagere var parat til at starte på en uddannelse. Men de første opgørelser viser, at en række kommuner ligger langt over det tal. Det gælder for Randers, men også flere andre kommuner. Kerteminde vurderer, at hele 88 af de unge på kontanthjælp kan starte på en uddannelse, det samme gælder for 66 procent i Odense.

Socialrådgiverformand Majbrit Berlau frygter, at nogle kommuner spekulerer i at spare penge på reformen. Ved at presse unge ind i en uddannelse slipper de også for at skulle igangsætte den støttende, tværfaglige indsats, som skal tilbydes unge, der ikke er i stand til at starte i uddannelse. 

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen lover at gøre noget ved problemet. Men det er regeringen, der har skabt problemet, ved at gennemtvinge en asocial kontanthjælpsreform sammen med de borgerlige partier. Signalerne til kommunerne har været utvetydige: Der skal spares penge på kontanthjælpen og unge skal presses i uddannelse med økonomisk pisk.