Det har skabt røre i den politiske hønsegård, at en række virksomheder har trukket sig som annoncører på den hjemmeside, der kalder sig Den Korte Avis og bestyres af hadprædikanterne Ralf Pittelkow og Karen Jespersen.

– Nu må vi stå sammen imod de virksomheder, der forsøger at indskrænke ytringsfriheden, lyder det i fuldt alvor fra DF’s formand, Kristian Thulesen-Dahl, der ikke haft noget problem med at indskrænke ytringsfriheden ad flere omgange gennem terror- og udlændingelove.

Det er glædeligt, at mange siger fra overfor Den Korte Avis, som taler til den laveste fællesnævner. 

For de mange, der ikke er bekendt med den pågældende hjemmeside, kan vi fortælle, at det trods navnet ikke er en avis, men en blog, der spreder manipulerende historier om udlændinge for at opildne til had og racisme. Den får mediestøtte, selv om den ikke er tilmeldt pressenævnet og dermed kan overtræde basale etiske regler for journalistik – og den gør det jævnligt.

Den Korte Avis er naturligvis ikke et offer. Private firmaer har ikke en forpligtelse til at støtte racistiske løgne. Reklamekroner er ikke en rettighed. Som bekendt er der også masser af virksomheder, der aldrig kunne finde på at annoncere i Arbejderen. Det samme var tilfældet med Land og Folk. Begge aviser har været censureret af statsmagten, og det skaber ingen politisk harme, at de har været boykottet af storkapitalen.

Ytringsfrihed koster penge under kapitalismen. Massemedierne er dybt afhængige af kapital for at nå ud til befolkningen – også i en tidsalder med digitale sociale medier. De styres derfor hovedsageligt af magthavere, der har langt mere raffinerede værktøjer til at plante fremmedhad end Pittelkows primitive side.

Den Korte Avis taler til gengæld til den laveste fællesnævner. Den sår rygter og myter, der kan leve sit eget liv, og det kan være farligt nok. Derfor er det glædeligt, at mange siger fra.

Det betyder, at de private annoncører mærker et pres nedefra og reagerer, som de købmænd de er, fordi de er bange for at miste kunder. Hvis det kan svække nogle af landets mest rabiate spredere af hadefuld propaganda, er det godt.