Justitsminister Søren Pape Poulsen har fra sin tiltræden gjort det til sin mærkesag at straffe kriminelle hårdt. Ikke fordi der er belæg for, at det har nogen væsentlig effekt, men af hensyn til retsfølelsen – altså Søren Papes retsfølelse.

Han har været ihærdig fortaler for at hæve diverse straframmer. Han har kriminaliseret tiggeri. Og indsatte skal i hvertfald ikke behandles som klienter og have julegaver eller julemad, mener han.

Det er et fundamentalt princip i retsplejen, at tiltalte skal kunne vide, hvem der vidner imod dem.

I går kunne Jyllands-Posten så berette om, at fanger i årets 10 første måneder 380 gange har været sat i isolation i mere end 15 dage. Årsagen er især brug af mobiltelefon, som Søren Pape sidste år fik  indført en række skrappe sanktioner mod.

Brugen af isolation i fængslerne har ellers tidligere været kritiseret, og internationalt ligger der anbefalinger fra både Europarådets Torturkomité og FN, der fraråder isolation af indsatte på over 15 dage. Danmark har tiltrådt anbefalingerne, men det tager Søren Pape sig ikke af.

I denne uge kom så endnu et udspil fra den flittige ministeren. Denne gang er det en vidnepakke, som blandt andet tillader brug af anonyme vidner i retssager, hvor bandemedlemmer er involveret. 

Forslaget kritiseres af en række forsvarsadvokater, som påpeger, at det udhuler retssikkerheden. Det er nemlig et fundamentalt princip i retsplejen, at tiltalte skal kunne vide, hvem der vidner imod dem.

Det er en rimelig og principiel indvending, som burde kalde på eftertanke. Men ikke hos Søren Pape. Han udtaler i stedet, at kriminelle har for mange rettigheder. 

Og Pape er ikke alene på Christiansborg med det synspunkt. Dansk Folkeparti bakker op. Det samme gør Socialdemokratiet, hvis retsordfører, Trine Bramsen, ligefrem så sig kaldet til at angribe forsvarsadvokaterne efter deres kritik. De tjener nemlig "styrtende med penge på at beskytte bandemedlemmerne". Den logiske forlængelse af dette synspunkt må jo være, at bandemedlemmer slet ikke har ret til en forsvarer.

Retssamfundets fundamentale principper er tilsyneladende sat på udsalg. Det er en sørgelig udvikling.