Kære læser.

Fra på mandag kan du havne på en forbudsliste, hvis du modtager mere end 10.000 kroner fra udlandet på et år, og myndighederne mener, at du vil bruge donationen til at ”modarbejde eller underminere demokratiet og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder”.

Endnu engang begås der anslag mod demokratiet under dække af af beskytte demokratiet.

Det er kernen i en ny lov, der blev vedtaget tirsdag i denne uge: Lov om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer. Ni folketingsmedlemmer stemte imod (Enhedslisten og løsgængerne Uffe Elbæk og Susanne Zimmer). Radikale undlod at stemme. Resten trykkede på ja-knappen.

Flertallet bag loven sælger det nye retspolitiske skred med, at ekstreme islamister skal bekæmpes – vi har jo set, hvordan der er blevet pumpet penge fra Mellemøsten i religiøse samfund her i landet. Det er disse kræfter, loven er vendt imod. Men det siges ikke åbenlyst.

Lovens formålsparagraf lyder:

”Lovens formål er at modvirke, at fysiske og juridiske personer, herunder udenlandske statslige myndigheder og statsligt styrede organisationer og virksomheder, kan modarbejde eller underminere demokratiet og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder ved at give donationer.”

Den formålsparagraf kan da vist bruges meget bredt!

Der vil nu blive udarbejdet en såkaldt forbudsliste over personer, som det fremover er strafbart at modtage større pengebeløb fra. Og hvem bestemmer, hvem der skal på forbudslisten: Det gør i sidste ende den siddende udlændinge- og integrationsminister.

I forbindelse med lovbehandlingen er der kommet en byge af høringssvar, ikke mindst fra trossamfund og kirkeretninger. Selv Biskoppen over Roskilde Stift har haft gang i sit mailprogram. Men også organisationer, der beskæftiger sig med retspolitik og menneskerettigheder, er betænkelige. Og med rette.

Værd at bemærke er, at eksempelvis Dommerforeningen erkender, at der vil ”kunne rejses spørgsmål om, hvorvidt optagelsen på (forbuds)listen er i strid med bestemmelser i grundloven”, den europæiske menneskerettighedskonvention og EU-retten.

Andre kalder loven "et voldsomt indgreb i de grundlæggende frihedsrettigheder". Mener at den udgør "et yderligere skred i forhold til at udsætte holdninger fremfor handlinger for sanktioner". Og anfører, at "virkningerne vil ramme tilfældigt og uretfærdigt". Desuden er der risiko for, at loven kan "medvirke til, at store befolkningsgrupper i Danmark bliver stigmatiseret".

Arbejderen kan fuldt ud tilslutte sig kritikken. Endnu engang begås der anslag mod demokratiet under dække af af beskytte demokratiet. Det kan kun ende galt.