I 1955 opbyggede Danmark forsøgscentret Risø for at være med i udviklingen af atomkraft.  Idag er den lille forsøgsreaktor lukket, men det radioaktive affald hober sig op ved Roskilde fjord. Der er tale om mellem 5.000 og 10.000 m3 radioaktivt affald.

Der skulle forlængst være udarbejdet en langsigtet plan for deponeringen af affaldet. Nu er beslutningen igen udsat. Atomaffald er igen en varm kartoffel.

De danske krav til et eventuelt slutdepot er så utilstrækkelige, at de aldrig ville blive godkendt i Sverige.

I mere end ti år har myndighederne forgæves forsøgt at eksportere affaldet til udlandet.  Nu er fokus en deponering her i landet. De løsningsforslag, som er sendt til høring, arbejder med etablering af et såkaldt slutdepot, hvor man vil opbevare både de 233 kg brændselsstave fra atomreaktoren i Risø og de store mængder lav- og mellemradioaktivt affald.  

Seks kommuner har været inde i overvejelserne.  Overalt er planerne mødt med et ramaskrig, fordi beboerne frygter, at der vil komme udslip fra de depoter, hvor atomaffaldet placeres. 

Bornholm og Lolland er i fare for at trække det korteste strå. Det har ført til skarpe reaktioner fra myndighederne i Sverige, Tyskland og Polen, som blandt andet frygter en forurening af Østersøen med radioaktivt affald. Fra svensk side er der også kommet skarp kritik af planerne om at samle atomaffaldet ét sted i stedet for at opdele det efter farlighed.

I følge den svenske  miljøorganisation MKG er de danske krav til et eventuelt slutdepot så utilstrækkelige, at de aldrig ville blive godkendt i Sverige. De danske myndigheder planlægger for eksempel at grave atomaffaldet ned i 100 meters dybde. De svenske eksperter mener, at det faligste affald skal ned i 3-500 meters dybde.

Usikkerheden har tidligere fået miljøorganisationen Noah til at kræve, at der i første omgang kun vedtages en plan for en såkaldt mellemlagring af det danske atomaffald, som er sikker i de næste 50-100 år. 

 Det er nødvendigt at se problemerne i øjnene. Indtil der er sikkerhed om et slutdepot, er en mellemlagring den bedste mulighed.