USA’s kommende præsident hedder Donald Trump

Den nyhed vågnede verden op til i går, og det skabte lige dele rædsel og overraskelse.

Trumps sejr udgør en reel risiko for, at racisme og had atter blusser op i USA, hvor bevæbnet selvtægt er blevet symbolet på selve den amerikanske drøm.

Valget er først og fremmest tegn på et politisk system i dyb krise. Amerikanerne har ingen tillid til Washington, der har sparket løs på arbejderklassen – i alle farver – i årtier.

Det har skabt næsten 50 millioner fattige – mange af dem på trods af et fuldtidsjob. Udbytningen er steget, og livet i en trailerpark er rykket nærmere for mange amerikanere. Den politiske og økonomiske elite har baseret sig på ulighed og frygt, og Trumps sejr er summen af de to.

Formentlig betyder valget ikke den store forskel. Den økonomiske og militære magt har en lang tradition for at dressere amerikanske præsidenter, så de holdes på den ønskede kurs. Og både Clinton og Trump er repræsentanter for kapitalen.

Den tabende kandidat, Hillary Clinton, er tæt forbundet med finanskapitalen og har hundredetusinder af menneskeliv på samvittigheden gennem USA’s krige og sanktioner, for ikke at nævne kup og kupforsøg i Latinamerika.

Racisten Donald Trump vandt på proteststemmerne mod den forhadte elite, selv om han selv er en rich kid, der har arvet sine milliarder og brugt dem til at trampe på arbejdernes rettigheder.

Hans sejr udgør en reel risiko for, at racisme og had atter blusser op i det amerikanske samfund, hvor bevæbnet selvtægt er blevet symbolet på selve den amerikanske drøm.

Men valget er blot endnu et tegn på den mistillid og modstand, der findes mod et svækket, verdensomspændende økonomisk og politisk system, der ikke tilbyder mennesker håb. De samme proteststemmer og den samme vrede og desperation har afgjort valg i Europa, Latinamerika og Fjernøsten de seneste par år,

Trumps sejr viser os igen, at det ikke er nok, at magten er svækket, og at modstanden mod eliten vokser. Der er brug for organiserede, solidariske bevægelser, der kan skabe et alternativ. Den amerikanske sanger Joe Hill skar det ud i pap:

Sørg ikke – organisér.