Der foregår en veritabel magtkamp i Ukraines hovedstad Kiev i disse uger mellem landets elite, der er splittet mellem øst og vest. Magtkampen slog ud i lys lue, da Ukraines præsident Viktor Janukovitj og flertallet i parlamentet takkede nej til frihandel- og associeringsaftalen med EU.

Bag protesterne og urolighederne, som hovedsageligt foregår i Kiev, står den gamle garde, oligarkerne fra den såkaldte Orangerevolution i 2004, som vil ud af Ruslands skygge og ind i EU og NATO. Mens oligarkerne i det østlige Ukraine vil bevare de økonomiske og politiske bånd til Rusland.

EU og USA satser på ny Orangerevolution og puster åbenlyst til ilden i Kiev.

I kulissen trækker USA og EU i trådene. Aftalen var en sejr for EU og USA, der siden Sovjetunionens sammenbrud har arbejdet for at inddæmme og svække Rusland. Orangerevolutionen var Vestens første sejr. I dens kølvand fulgte Ukraines indlemmelse i NATO's Partnerskabsaftale.

Frihandelsaftalen skulle have været næste sejr, der udover den fortsatte svækkelse af russiske interesser også åbnede et marked med 47 millioner mennesker for EU's monopoler. 

Samtidig har EU arbejdet for, at andre tidligere sovjetrepublikker fulgte med, men det blev kun til miniputstaten Moldova og Georgien. EU-topmødet i Vilnius i november var tænkt som en triumf, men endte i fiasko.

Det har provokeret EU-lederne, som derfor åbent støtter de voldsomme protester i Kiev og har ikke taget afstand fra forsøg på at indtage regeringsbygninger med magt, beviseligt ført an af ungfascister.

EU og USA satser på ny Orangerevolution og puster åbenlyst til ilden, som når polske Jacek Protasiewicz, vicepræsident for EU-parlamentet, fortæller demonstranter i Kiev: "I er en del af Europa". 

På den anden side står Ruslands modtræk: At skabe Den Eurasiske Union af tidligere sovjetrepublikker for at dæmme op for EU og USA's march mod øst. 

Det imperialistiske slutspil om Ukraine er langt fra slut.