09 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Snyltersamfund

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Lørdag, 15. august, 2015, 06:46:10

Snyltersamfund

De rigeste bliver stadig rigere. Og dem med de højeste indkomster findes i dag især i den finansielle sektor samt i rådgivnings- og IT-branchen. Det viser en ny analyse, foretaget af tænketanken Kraka.

Sådan var det ikke for 30 år siden, hvor handels- og sundhedssektoren - herunder medicinalindustrien - lå i top, når man så på andelen af de højestlønnede.

Det er ikke dem, der ufrivilligt er havnet på overførselsindkomster, der snylter, men derimod de private aktionærer og kapitalens top-administratorer.

Over den samme periode er andelen af selvstændige, der finder plads i top et procent hvad angår indkomst, faldet fra omkring halvdelen til i dag kun en tredjedel.

Denne udvikling afspejler et skift i kapitalens sammensætning: finans- og servicebrancherne indtager en stadig mere dominerende rolle i den danske samfundsøkonomi, mens den merværdiskabende produktionssektor - hvor også transportdelen af handelsbranchen hører til - taber terræn. I dag udgør servicesektoren 77 procent af den danske økonomi.

En gammelt talemåde lyder, at man ikke kan leve af at klippe hinandens hår. Men det går tilsyneladende udmærket.

Men også kun tilsyneladende. Finanskrisens gennembrud i 2008 afslørede, at de grundlæggende "systemfejl" ved den kapitalistiske økonomi skærpes i takt med de store monopolers og finanskapitalens dominans.

Selve de forsikringssystemer, som skulle sikre imod, at bankerne tabte penge på for eksempel boliglån, blev i stedet udløsere for finanskrisen. De forsikringssystemer, man nu forsøger at skabe, for eksempel via EU's bankunion, vil kun sikre, at lignende kriser i fremtiden bliver endnu dybere og mere samfundsrystende.

Kapitalismen som samfundssystem er blevet et snyltersamfund, hvor spekulation i fremtidige profitter æder den arbejdende befolknings skabte værdier op.

Snylterne - det er de private storaktionærer og kapitalens top-administratorer, der belønner sig selv med rekord-udbytter og skyhøje lønninger. Det er ikke dem, der ufrivilligt er havnet på overførselsindkomster på grund af et asocialt og inkompetent samfundssystem.

Nyeste artikler

Fagligt
30. apr. 2021 - 06:00
Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
Indland
29. apr. 2021 - 06:15
Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
Udland
28. apr. 2021 - 06:45
Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:28
Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:08
Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
Idekamp
27. apr. 2021 - 13:43
Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
Fagligt
27. apr. 2021 - 12:34
Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...