Socialdemokratiet fortsætter ufortrødent deres forsvar for partiets flygtningeplan. Det handler om at hjælpe de lavtlønnede, lyder det nu. Alle dem, der mærker konsekvenserne af integrationsproblemerne i de sociale boligområder.

Det gamle arbejderparti fedter for de lavtlønnede, men fører overklassens og det tunge erhvervslivs politik.

Fra i årtier at have talt djøf-sprog og fjernet sig fra arbejdervælgerne, går Socialdemokratiet nu all-in på at blive set som de lavtlønnedes frelser.

Men hvis man vil kæmpe de lavtlønnedes og arbejderklassens kamp, lukker man ikke øjnene for EU’s sociale dumping. Det er nemlig den største trussel mod vores vilkår, både på arbejdet og udenfor. Men EU og det indre markeds fattiggørelse vil Mette Frederiksen og co. ikke kritisere. Det skal handle om flygtninge.

Hvis man reelt vil styrke integrationen, hjælper lejre i Nordafrika heller ikke en dyt. I stedet kræver det en kæmpe styrkelse af de almene boliger og de sociale boligområder. Men både S, DF og regeringen har – alene i løbet af de sidste par måneder – ladet lejerne og de almene boliger betale prisen for topskattelettelser og oprustning.

Kampen for de lavtlønnede må nødvendigvis også være kampen mod de gentagne nedskæringer i velfærden. De bliver blandt andet ført igennem med den forhadte budgetlov, som Bjarne Corydon og Socialdemokratiet indførte efter ordre fra Bruxelles. Men her stopper sympatien for rengøringsassistenten og buschaufføren åbenbart. Nedskæringerne kører ufortrødent videre.

Det gamle arbejderparti fedter for de lavtlønnede, men fører overklassens og det tunge erhvervslivs politik, og udlændingeudspillet løser ikke problemerne. Det er hykleri, populisme og parlamentarisk stoleleg.

Kampen mod de lavtlønnedes vilkår og arbejderklassens styrke er ikke kun økonomisk, den er i lige så høj grad ideologisk. Hvis man kan få os til at skyde skylden på flygtninge og fokusere ensidigt på indvandrere, kan kapitalen og landets rigeste i fred og ro tage en stadig større bid af samfundskagen og gennemføre nye angreb på vores rettigheder.

Heri ligger måske den farligste pointe i Socialdemokratiets nye udlændingeudspil.