Venstre har for alvor skudt gang i sin valgkampagne. Som altid er det de økonomisk svageste og velfærdssamfundets ydelser, som lægges for had. I en storstilet annoncekampagne fremhæver Venstre, at to kontanthjælpsmodtagere med tre børn kan modtage 454.215 kroner i kontanthjælp og sociale ydelser.

Ideen er at skabe forargelse og et indtryk af, at der rundt omkring i Danmark lever familier, som uden at røre en finger modtager så store bidrag fra de offentlige kasser, at det ikke kan betale sig at arbejde.  

Når valget kommer, er der to veje vi kan sparke. Opad eller nedad. Venstre har valgt, og det har vi også.

Venstre ønsker, at vi skal sammenligne de 454.215 kroner med bundlinjen på vores egen lønseddel. Men det kan man ikke! For det første fordi der er tale om to personer, og for det andet fordi der i beløbet er medregnet både kontanthjælp og sociale ydelser som børnecheck, boligsikring og tilskud til betaling af daginstitutioner. Lavtlønnede på arbejdsmarkedet vil få præcist de samme ydelser ud over deres løn.

Næsten alle kontanthjælpsmodtagere får et større rådighedsbeløb, hvis det lykkes dem at få et arbejde. Hvis de to forældre i Venstres regneeksempel fik et arbejde på en lavtlønnet overenskomst, ville familien samlet set råde over mindst 24.000 kroner mere om året - efter skat.  

Venstre ved også meget vel, at man ikke kan modtage passiv forsørgelse på kontanthjælp. Man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og søge job. Og efter tre måneder bliver man sendt ud i de såkaldte nyttejob, hvor man skal arbejde uden at modtage en krone ud over kontanthjælpen.

Venstre er ude i et beskidt politisk ærinde, som skal bruges til at bane vejen for nye nedskæringer af velfærden. Formålet er, at danskerne retter deres vrede og frustrationer mod samfundets aller svageste.

Hvis Venstre kommer tilbage på ministertaburetterne, vil de gennemføre nye skattelettelser til de rigeste. Det undgår vi kun, hvis de arbejdende, de arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagerne finder sammen om fælles krav og sparker opad for at ramme den overklasse, som Venstre altid holder hånden over.