"Vi glæder os til at kunne anerkende Palæstina som stat, men det er svært at gøre det, før vi ved, om staten har nogen som helst mulighed for at eksistere".

Sådan er ordene fra den danske udenrigsminister, Martin Lidegaard. Vi lader ordene stå.

Danmark skal tvinges til at anerkende en palæstinensisk stat

Rent faktisk spiller Lidegaard Israels spil med denne underlige argumentation. Det er uforståelligt. Det er uforskammet. Det er utåleligt.

Ordene kunne faktisk være anvendt af Israels premierminister Benyamin Netanyahu. Denne mand siger blot, at en fremtidig palæstinensisk stat afhænger af fredsforhandlingerne med Israel...

Til Martin Lidegaard kan vi blot sige: Nej, Palæstina har ikke nogen som helst mulighed for at eksistere – ene og alene fordi Israel har besat det!

Med sin holdning bringer hr. Lidegaard desværre Danmark på den forkerte side af historiebogen. Fredag sagde Sveriges nye statsminister, at den svenske regering vil anerkende Palæstina. Mandag diskuterer det britiske parlament, om Storbritannien skal anerkende Palæstina. Symbolske skridt, men ganske positivt.

Med sit nej lægger Lidegaard og den socialdemokratisk-radikale regering sig ud med flertallet af verdens lande, der allerede har anerkendt Palæstina. I dag har 134 ud af FN's 193 lande sagt ja til Palæstina. Danmark, USA og størstedelen af EU-landene siger nej. 

Desværre deltager Danmark stadig i beskyttelsen af apartheidisrael – sammen med USA og EU – trods tomme ord og let kritik. Hvor er de store, ambitiøse handlinger?

Det tvinger os til at fortsætte presset på Israel og regeringen. Erfaringerne viser nemlig, at det nytter. Uden et massivt pres på dansk fagbevægelses top var det for eksempel ikke lykkedes at få 3F til i sommer at opfordre til boykot af israelske varer fra bosættelserne og kræve, at handelsaftalen mellem EU og Israel blev droppet. Flot gået!

Presset virkede. Det gjorde det også, dengang Sydafrika var racistisk og politikerne fik klar besked. Da hoppede politikerne behændigt over på den rigtige side af historiebøgerne, da tiden var langt overskreden. Men kun, fordi de blev skubbet derover!