Den finanslovsaftale, regeringen og dens parlamentariske grundlag Enhedslisten og SF præsenterede i går, rummer vigtige forbedringer i forhold til regeringens oprindelige udspil.

Den største forbedring er uden tvivl afskaffelsen af den gensidige forsørgerpligt for samlevende, der fra første januar blev indført som en del af kontanthjælpsreformen. Det vil betyde, at arbejdsløse, der mister dagpengeretten, og tusinder af andre på kontanthjælp ikke længere tvinges fra hus og hjem.

De lave forsørgersatser for unge på kontanthjælp og uddannelsesydelse bliver også hævet. Fordoblingen af fradragsloftet for faglige kontingenter, som var med i regeringens oprindelige finanslovsforslag, trækker også i den rigtige retning.

Skal der virkelig føres finanspolitik til gavn for den brede befolkning, kræver det et opgør med EU-politikken, finanspagt og budgetlov.

Samlet set er finansloven for 2015 dog stadig en ​nyliberal​ nedskærings-finanslov, baseret på tidligere aftaler med Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om skatte- og afgiftslettelser samt EU-dikterede rammer for de offentlige finanser. Spillet om finansloven viser, at skal der virkelig føres finanspolitik til gavn for den brede befolkning, kræver det et opgør med EU-politikken, finanspagten og dens budgetlov. Og nok så vigtigt – det kræver en udenomsparlamentarisk bevægelse, som har været nærmest ikke-eksisterende.

Regeringen satte i sit finanslovsforslag et par milliarder kroner af til forhandlinger med SF og Enhedslisten. En ekstra milliard retur i for meget betalt EU-kontingent hjælper også til. De rammer har forligspartierne forsøgt at udnytte bedst muligt – til gavn for såvel almindelige mennesker som partiernes chancer i en kommende valgkamp, som dette års finanslovs-spil også er udtryk for.

Problemet med dagpengeforringelserne er ikke løst, men kun udskudt ved at erstatte den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med en ny, midlertidig kontantydelse under sociallovgivningen i stedet for i a-kasse-regi. Med lappeløsningen indrømmer regeringen, at dagpengeproblemet består. Den indrømmelse skal bruges til at fortsætte kampen for en permanent, reel og retfærdig løsning.