Frankrig har benyttet terrorangrebet i Paris til at sætte befolkningens demokratiske rettigheder ud af kraft op til og under det igangværende klimatopmøde, COP21 i Paris.

Ikke en af de europæiske stats- og regeringsledere har løftet et øjenbryn over Frankrigs angreb på de demokratiske rettigheder op til klimatopmødet. 

Siden terrorangrebet i den franske hovedstad den 13. november har landet været i undtagelsestilstand, og den vil være i kraft i de næste tre måneder. Den giver myndighederne mulighed for at sætte personer, der truer den offentlige orden i husarrest, forbyde demonstrationer samt organisationer og grupper, som "deltager, fremmer eller tilskynder" til handlinger, som anses som alvorlige brud på den offentlige orden.

Alt sammen forstås for at hindre flere terrorangreb mod uskyldige civile og beskytte Frankrigs demokratiske værdier. 

Det er imidlertid de demokratiske rettigheder, som den franske regering først slår til mod i kølvandet på terrorangrebet. Den har forbudt alle demonstrationer op til klimatopmødet og har sat mindst 24 klimaaktivister i husarrest frem til den 12. december, dagen efter at COP21 er slut. De har fået beslaglagt deres computere, dokumenter og andre personlige ejendele.

Og ikke en af de europæiske stats- og regeringsledere har løftet et øjenbryn over Frankrigs angreb på de demokratiske rettigheder. Hollande-regeringen har benyttet terrorangrebet som en kærkommen lejlighed til at lukke munden på de mange tusinde klimaaktivister, mens stats- og regeringslederne forhandler om en ny klimaaftale.

Mange menneskerettighedsorganisationer, advokater og andre demokratiske kræfter har ellers advaret igennem årene mod, at terrorlove og de gentagne stramninger af lovene siden 11. september 2001 udgør en potentiel trussel mod demokratiske rettigheder, forsamlings- og ytringsfriheden.

Nu har Frankrig demonstreret, hvor langt lovsyngningen af demokratiet rækker.

Og hvem bliver de næste, som står for skud, når selv klimaaktivister, som end ikke rokker afgørende ved de bestående magtforhold, får indskrænket deres demokratiske rettigheder?