NATO er på vej til det sidste kontinent i verden, hvor verdens største militæralliance endnu ikke har solidt fodfæste.

Aftalen mellem NATO og Colombia er stik imod den latinamerikanske befolknings interesser og i strid med de aftaler, som landene i Latinamerika har givet hinanden håndslag på.

Colombia og NATO er nemlig blevet enige om at indlede forhandlinger om at styrke deres samarbejde. Ifølge Colombias præsident Juan Manuel Santos er aftalen indgået med henblik på at udveksle informationer, bekæmpe international kriminalitet, terrorisme og narkotikahandel.

Begrundelsen er imidlertid blot et figenblad for at cementere magten hos landets nuværende elite, som i årevis har ført politisk, økonomisk og militær krig mod den brede befolkning.

Medlemskab af NATO har været en af Juan Manuel Santos hede ønsker, og Colombia søgte om optagelse i NATO i 2009, da han var forsvarsminister under den ultrahøjreorienterede præsident Álvaro Uribe. 

Aftalen kan blive gift for den fredsaftale, som Santos-regeringen netop har indgået med Colombias marxistiske befrielsesbevægelse FARC. Aftalen skulle bane vejen for fred og forsoning i landet efter mere 50 års krig. FARC's mål er at skabe et mere retfærdigt samfund, hvor en lille elite ikke fortsat kan berige sig på det store, fattige flertals bekostning, og FARC har nu erstattet den væbnede kamp med politisk kamp. 

NATO er alt andet end fred. Siden 1999 har militæralliancens og dens allierede trukket et blodigt spor – fra Jugoslavien, Afghanistan, Irak, Libyen, Syrien og flere afrikanske lande. I de lande, hvor NATO har grebet ind militært, er forholdene ikke blevet bedre for den almindelige befolkning – tværtimod er der fortsat krig, terror, splittelse og kaos i de fleste lande, mens en korrumperet elite sidder på magten med NATO's hjælp. 

Aftalen mellem NATO og Colombia er stik imod den latinamerikanske befolknings interesser og i strid med de aftaler, som landene i Latinamerika har givet hinanden håndslag på. Og den befæster Colombia som imperialismens brohovede på kontinentet.

Det er en farlig udvikling, som truer det samarbejde om fred og økonomisk udvikling for Latinamerikas folk.