"I sparer I spinner – uddannelseskvaliteten forsvinder".

Sådan lød teksten på et banner, som Uddannelsesalliancen stod med foran Finansministeriet i torsdags, mens Kristian Jensen fremlagde regeringens udspil til finanslov.

Ved hjælp af puljer styrer regeringen, hvad der skal gives penge til, selv når områderne retteligt burde høre ind under kommunale eller regionale budgetter.

Og spinnet det bliver der. Hele ugen har regeringen hver dag fremlagt milde gaver, som den vil dele ud i den kommende finanslov, som ovenikøbet er udråbt til at være en "gavefinanslov".

Men nej, det er ikke en gavefinanslov. Det er heller ikke en finanslov, som fastholder status quo. Det er en nedskæringsfinanslov.

Regeringen lægger op til, at udgifterne til velfærd skal vokse med 0,4 procent. Men hvis velfærd og service skal følge den demografiske udvikling og den generelle velstandsudvikling, er der brug for en årlig vækst på mindst 1,1 procent. 

Det er også en finanslov, som fastholder sparekravet på to procent i forhold til undervisning, uddannelse og kultur. At det kaldes et omprioriteringsbidrag ændrer ikke noget ved det faktum.

Og når det fremlægges som om, regeringen vil droppe sit to-procents sparekrav i 2022, passer det ikke. Faktum er tværtom, et regeringen fastholder sparekravet, men fra 2022 vil opsamle de to procent i en pulje, som den så håndholdt vil dele ud igen. Det vil sige, regeringen beslutter, hvad pengene skal gå til – dog indenfor det område, hvor de kommer fra.

Dermed ser vi endnu et eksempel på, hvordan regeringen ved hjælp af puljer styrer, hvad der skal gives penge til, selv når områderne retteligt burde høre ind under kommunale eller regionale budgetter. Som vi ser det i dag med satspuljen.

Spareregimet fortsætter med katastrofale følger, og de offentlige institutioner kastes ud i en total usikker situation, hvor de ikke kan disponere langsigtet.

Tendensen er, at jo mere EU blander sig i statens økonomi, jo mere blander regeringen sig i regionernes og kommunernes økonomi – ja de enkelte offentlige institutioners økonomi. 

Slut med armslængde – i stedet har vi fået et puljetyranni.