Hvis regeringen ikke giver kommunerne flere penge til at tackle flygtningesituationen, bliver vi nødt til at skære ned på skoler, daginstitutioner, ældrepleje og sundhed.

Sådan lød truslen fra formanden for Kommunernes Landsforening, Venstremanden Martin Damm, i forbindelse med det årlige Kommunaløkonomiske Forum torsdag og fredag i denne uge.

De stiller det op, som om valget står mellem at spare på flygtninge eller på velfærd for de grupper, der i forvejen har det svært i Danmark. 

Truslen kommer, efter at finansminister Claus Hjort Frederiksen har meldt ud, at kommunerne kan skyde en hvid pind efter flere penge. I stedet for penge vil finansministeren give kommunerne gode råd om, hvordan de kan spare på flygtningene. En tanke, som også KL er inde på i et internt notat.

Det er jo ganske smart. De stiller det op, som om valget står mellem at spare på flygtninge eller på velfærd for de grupper, der i forvejen har det svært i Danmark. Så kan man for alvor tale til den indre svinehund, og få hårdt trængte danskere derud, hvor fremmedhadet kan næres og gro.

Men hvorfor er det nu, at kommunerne ikke har overskud til at tage imod de omkring 17.000 flygtninge, som regeringen har planer om at lukke ind i landet i år?

Den økonomiaftale for 2016, som regeringen har presset ned i halsen på kommunerne, betyder, at halvdelen af landets kommuner i år planlægger at skære i udgifter til pædagoger på skole- og fritidsområdet. Det bliver endnu værre i de kommende år. Som følge af det såkaldte omprioriteringsbidrag skal kommunerne reducere udgifterne med 2,4 milliarder kroner i 2017, stigende til 4,7 milliarder i 2018 og til godt syv milliarder kroner i 2019.

Hvad statskassen angår, er der brugt milliarder på skattelettelser til erhvervslivet og landets rigeste. Og ifølge regeringen skal de have endnu mere. Og dertil vil Folketingsflertallet bruge op mod 90 milliarder kroner på indkøb og drift af kampfly til at føre krig i de lande, flygtningene kommer fra.

Det er denne brug af skatteydernes penge på krig samt alt andet end velfærd, der fortjener befolkningens vrede.