Mens dette skrives, er forligspartierne bag bankpakke I, II, III, IV og V ved at lægge sidste hånd på en sjette bankpakke, forbeholdt landets seks eller syv største banker og realkreditinstitutter.

Disse pengeinstitutter vurderes til at være "systemisk vigtige finansielle institutioner", eller sagt mere mundret: "For store til at falde". Forstået på den måde, at deres krak vil ryste hele det hjemlige erhvervsliv og måske føre til en krise i hele samfundsøkonomien.

Storbankerne får med bankpakke VI magt til at tage alle danske skatteydere som gidsler.

Derfor skal der holdes en stor, statslig hånd under dem, fremgår det af den rapport, som danner baggrund for forhandlingerne. Reelt får de med Bankpakke VI en statsgaranti mod at gå konkurs. I yderste konsekvens træder staten til og overtager alle forpligtelser.

I det omfang, den kommende bankpakke har fanget overskrifterne, har det mest drejet sig om de ekstra krav, storbankerne skal opfylde for at opnå den eftertragtede statsgaranti. For eksempel er der krav om lidt bedre "polstring" i form af bankens egen kapital.

Det bliver fremstillet som om, at staten med Bankpakke VI vil stramme grebet om storbankerne. Men med modydelsen i form af statsgarantien mod at gå ned, er det i virkeligheden storbankerne, der kan tage danske skatteydere som gidsler i en ny eller skærpet finanskrise.

Finanstilsynet har netop offentliggjort sin halvårsrapport om bankernes regnskaber. Rapporten viser, at storbankerne stortrives, mens de mindre banker skranter. Alt tyder på, at vi i de kommende år vil se flere eksempler på, at de store sluger de små, så hele samfundsøkonomien bliver endnu mere underlagt finansmonopolernes magt.

Statsminister Helle Thorning og Finansminister Bjarne Corydons faste forsvarstale for asociale nedskæringer indeholder altid ordene, "vi skal gøre os fortjent til finansmarkedernes tillid". Men fortjener finansmarkederne den tillid, som bankpakkepartierne nu vil vise landets storbanker ved at lægge statskassen i deres hænder?

Svaret herpå kan kun være NEJ