Hvordan man bedst hjælper børn og unge, som menes at have begået gentagen eller grov kriminialitet, det mener et stort flertal af Folketinget at vide alt om. Justitsminister Søren Pape har således sikret sig et flertal sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet bag en lovpakke, som angiveligt skal give kampen mod ungdomskriminalitet både "retning og konsekvens".

Det er et sort menneskesyn fra fortiden, der igen breder sig.

Inden lovens vedtagelse i Folketinget i går blev den sendt i høring hos de relevante organisationer, som arbejder med problemerne med ungdomskriminalitet i det daglige. Men deres høringssvar valgte regeringen i det store og hele at ignorere.

Den nuværende lovgivning har som sit afsæt, at de unge gribes af fagpersoner, som kender den unges baggrund, netværk og opvækst. Når der skal træffes beslutninger i en sag i en kommunes børne- og ungdomsudvalg, vil den unges tarv blive forsvaret af to børnesagkyndige med en konkret og faglig indsigt.

Den nye lov betyder, at ansvaret fremover flyttes fra de sociale myndigheder til et ungdomskriminalitetsnævn, som består af en dommer, en repræsentant for politiet og en fra barnets kommune. I stedet for at styrke rehabilitering og den sociale indsats i kommunerne mener politikerne, at "kæft trit og retning" er i disse børn og unges tarv. 

Partierne bag stramningen begrunder den nye lov med omsorg for børnene. Virkeligheden er, at lovstramningen betyder, at børn og unge nu kan idømmes op til fire års tvangsophold på en lukket institution, hvor de både kan videoovervåges og kropsvisiteres. Symptomatisk for et sort menneskesyn fra fortiden, der i disse år igen breder sig til stadigt flere af Folketingets partier, mener justitsminister Søren Pape, at loven er en styrkelse af børnenes retssikkerhed.

Det er signalpolitik op til et folketingsvalg, hvor fagkundskab og medmenneskelighed endnu engang må vige for magtpartiernes uendelige behov for at vise, hvad de opfatter som fasthed og handlekraft. Men det afspejler også, at vores samfund i raketfart er på vej i en helt forkert retning, når der igen trampes på de dårligst stillede.