Tirsdag fremlagde regeringen endelig den reform af Statens Uddannelsesstøtte, SU, som har været annonceret i et stykke tid. Og som forventet er der blandt andet lagt op til at skære på SU'en til hjemmeboende unge.

Konkret foreslår regeringen at skære ned på beløbet, man kan få udbetalt, og gøre udbetalingen afhængig af af begge forældres indkomst - iøvrigt uanset om forældrene bor sammen eller ej. Om den hjemmeboende unge er over eller under 20 år kommer ikke længere til at have betydning. 

Det lyder tilforladeligt. Velstillede forældre har vel nok råd til at betale for de unge, som bor hjemme? Og med ord som cafepenge har man længe gødet jorden for, at de unge hjemmeboende nærmest ikke har brug for SU.

Men lige som velstillede forældre har råd til at betale for de hjemmeboende unge, har de vel også råd til at betale for deres egne børn, så de behøver ikke børnepenge. Lige som velstillede pensionister ikke behøver folkepension. Det er i hvert fald sådan argumentet lyder fra visse politikere.

Udover at regeringens SU-udspil er et angreb på de universelle ydelser betyder den konkret, at alle hjemmeboende vil få et mindre beløb end i dag.

Grundlæggende set handler både SU, børnepenge og pensioner om universelle velfærdsydelser. Her er grundtanken, at alle har ret til grundlæggende ydelser mod til gengæld at betale skat - jo større indkomst jo højere skat. Eller rettere sådan var grundtanken, for skiftende regeringer er godt i gang med at udhule dette system. 

I stedet gives nu skattelettelser til de højest lønnede, mens der skæres i alle overførselsindkomster, så de mere og mere nærmer sig overlevelseshjælp til de aller fattigste. Dermed nærmer vi os gradvist et forsikringssamfund for de velstillede, hvor resten må stå med hatten i hånden og bede om almisser.

Udover at regeringens SU-udspil er et angreb på de universelle ydelser, betyder den konkret, at alle hjemmeboende vil få et mindre beløb end i dag. Det rammer altså også de unge, for hvem SU'en er langt fra at være cafepenge, men som bruger pengene til at til at leve for. 

Lige som med de øvrige reformer vi har set fra regeringens hånd følges også her en salami-metode, hvor overførselsindkomster over en bred kam skal sættes ned.