Så nåede vi lige at få endnu en blå reform inden juleferien. Efter månedlange forhandlinger blev regeringen og alle de borgerlige partier onsdag aften enige om en sygedagpengereform. 

Den er helt på linje med de andre reformer omkring kontanthjælp, fleksjob, førtidspension og dagpenge.

Den her gang er det de syge, som skal betale for at få regeringens forkromede 2020-plan med skattelettelser og gaver til erhvervslivet til at hænge sammen. 

Tidligere har kontanthjælpsmodtagerne, førtidspensionisterne, fleksjobberne og de arbejdsløse betalt.

Hele vejen rundt er der indtægtsfald til nogle af de dårligst stillede og mest udsatte grupper i samfundet.

Man skal have mange penge for at mene, at et indtægtstab på 7000 kroner ikke betyder øget utryghed.

For de syge betyder den nye reform, at de efter fem måneders sygdom risikerer at miste deres sygedagpenge og ryge ned på en kontanthjælpssats. For enlige vil det betyde et tab på 7000 kroner om måneden. 

Det er den reform, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen mener sikrer økonomisk tryghed for de syge. Man skal godt nok have mange penge for at mene, at et indtægtstab på 7000 kroner ikke betyder øget utryghed. 

Selvfølgelig er det positivt, at de syge nu bliver sikret mod at stå helt uden forsørgelse, som mange har måtte under de nuværende regler. 

Men hvorfor skal der overhovedet spares på de syge?

Fælles for alle reformerne er, at de indeholder mange flotte ord om, at der nu skal sikres en mere individuel, kvalificeret og tværfaglig støtte til det enkelte menneske i systemet. Alle skal også sikres en koordinerende sagsbehandler.

Ideerne er gode nok, men et år med førtidspensionsreformen viser, hvor svært det er at føre dem ud i livet. Det er de kommuner, som den nuværende og tidligere regering har udsultet økonomisk i årevis, som skal løfte den kæmpestore opgave. Der lægges kæmpestore opgaver på de i forvejen voldsomt belastede ansatte.

De kommende år vil vi uden tvivl opleve den ene gruopvækkende sag efter den anden med mennesker, der er kommet i klemme i regeringens reform-tsunami. Ofre for en nyliberal økonomisk politik.