Kommer Syriza til magten i Grækenland, vil EU's krisehåndtering stå over for sin største udfordring længe. der kan blive skabt et nyt spillerum for en progressiv politik i hele Europa.

Sådan nogenlunde lyder det debatten i dele af den danske venstrefløj om det parti, der står til at danne en reregering efter parlamenstvalget i næste uge. Syrizas Thessaloniki-program bliver allerede udråbt som en progressiv løsning på krisen

Grækenland er dobbelt bagbundet af de europæiske monopoler.

Gid, det var så vel. Men virkeligheden og erfaringerne er desværre anderledes. Det er i bedste fald naivt at tro, at Syriza vil rokke grundlæggende ved klassesamfundet i Grækenland. Syrizas plan for Grækenland er ikke radikal, men ligger mere i tråd med den traditionelle socialdemokratiske økonomiske politik, som formuleret af John Keynes, vurderer den græske økonom Markos Vogiatzoglou.

Det er naivt at tro, at Grækenland kan gennemføre en selvstændig økonomisk politik, så længe det er medlem af euroen og EU.

Grækenland er bundet af EU's krav om nyliberal nedskæringspolitik og landet er dobbelt bagbundet af de europæiske monopoler, der kræver sine penge igen, som de har lånt til skiftende græske regeringer og banker. Pisken hagler ned over befolkningen med nådesløs kraft. Regningen for krisen må de fattigste grækere fortsat betale, også når Syriza kommer til magten i Athen. 

Monopolerne vil ikke ændre mærkbart i aftalerne med Grækenland eller ændre kravene om en ubønhørlige nedskæringer og privatiseringer. De fastholder, at Grækenland som medlem af både EU og euroen skal føre nyliberal politik, som er selve fundamentet for Unionen. 

Det er en illusion, at EU kan ændres indefra, som Syriza prædiker – ikke bare for de græske vælgere, men også i resten af EU-landene.

Vejen frem er et totalt opgør med EU's og IMF's lånehajerne, og at land efter land melder sig ud af EU og genvinder national suverænitet.