I landets 98 kommuner er budgetterne for næste år nu faldet på plads.

26 kommuner sætter skatten ned, kun fem sætter den op. Det betyder at den samlede kommuneskat næste år falder med 150 millioner kroner.

Det er ikke en dramatisk udvikling, men det er endnu et skridt i en forkert retning, at velfærden igen sættes på skrump.

De nyliberale politikere håber på, at skattelettelser vil lette deres genvalg. De vil næppe fortælle befolkningen konkret hvilke skoler der skal lukkes eller hvor meget plejepersonale der skal fyres denne gang. Den barske sandhed vil først gå op for folk, på den anden side af valgdagen, når budgetterne skal udmyntes konkret.

I stedet for at overopfylde EU's krav til offentlige nedskæringer, burde ansvarlige kommunalbestyrelser kæmpe for at sprænge de snærende bånd.

Margrethe Vestager gnider sig veltilfreds i hænderne og roser kommunalbestyrelserne. EU's budgetlove, som regeringen har tilsluttet sig, betyder at kommunernes økonomi holdes i et jerngreb. Nu har hver fjerde byråd selv frivilligt besluttet at skrue op for nedskæringerne. En absurd beslutning, fordi alle undersøgelser viser, at et flertal af danskerne gerne betaler mere skat, hvis pengene bruges til et velfærdsløft.  Men det er ikke tilladt i EU. Kommunerne må ikke engang bruge penge, de har liggende på kistebunden.

Truslen om økonomiske bøder til kommuner, der overskrider budgetterne, betød sidste år at kommunerne sparede 10.000 stillinger væk, som der egentligt var plads til i forhold til aftalerne mellem regeringen og kommunerne. Straffemekanismerne gælder fortsat og betyder at fyresedlerne fortsat sidder løst i landets kommuner.

Den nyeste opgørelse fra AE-rådet viser, at antallet af varslede fyringer i den offentlige sektor stiger. I årets første ni måneder er der således varslet mere end dobbelt så mange fyringer i det offentlige som sidste år. Så nedturen fortsætter.

I stedet for at overopfylde EU's krav til offentlige nedskæringer, burde ansvarlige kommunalbestyrelser kæmpe for at sprænge de snærende bånd. De burde kræve, at der er penge i kommunerne til at skabe arbejdspladser og sikre de nødvendige midler til velfærd. Det gør de tydeligvis ikke af sig selv. Derfor må det folkelige pres øges op til kommunalvalget.