Vold, daglige trusler og afstraffelse. Det er hverdagen for de ansatte, der syr tøj til den skandinaviske tøjgigant Hennes & Mauritz på en fabrik i Bangladesh.

Da arbejderne så en gravid arbejder blive slået, fik de nok og dannede en fagforening på fabrikken. Som konsekvens blev de fyret og blacklistet på egnens fabrikker.

Man kan ikke løse problemet med etiske regler – der skal stærke fagforeninger til, så arbejderne selv kan modstå presset fra tøjbranchen.

Det er Fagbladet 3F, der har været i Bangladesh og set nærmere på de forhold, vestlige firmaer får produceret tøj under – og det er ikke noget kønt syn.

Der er en lang række eksempler på, at arbejdere, der kræver deres ret, mødes med trusler, fyringer eller rå vold.

Tøj- og modebranchen lovede ellers bod og bedring, da fabrikken Rana Plaza kollapsede sidste år og dræbte mindst 1134 arbejdere. 

Også store danske tøjfirmaer får syet deres tøj i Bangladesh, der lokker med nogle af verdens laveste lønninger og en faglig organisering på under fire procent. Firmaerne har tjent styrtende med penge på trods af krisen, og de har alle udarbejdet fine etiske regelsæt om arbejdernes rettigheder.

Problemet er bare, at de overgreb, der finder sted, oftest ikke fanger de højt betalte inspektørers og konsulenters opmærksomhed. Man kan ikke løse problemet med etiske regler – der skal stærke fagforeninger til, så arbejderne selv kan modstå presset fra tøjbranchen.

Danske tøjfirmaer forlod fædrelandet i 90'erne. Til Portugal, Østeuropa, Kina. Siden er forholdene blevet forværret, hver eneste gang de rykkede til et nyt land.

Bangladesh er det foreløbige endemål i tøjindustriens ræs mod bunden: Lønnen er på under to kroner i timen, og de mest basale rettigheder trædes under fode. Det er den logiske konsekvens af kapitalens jagt på profit.

Tøjfirmaerne kan godt kontrollere og rette den mindste syning eller ændre på enhver style fra hovedkontoret. Men det er åbenbart umuligt at sørge for, at folk ikke bliver slået fordærvet, hvis de overvejer at melde sig ind i en fagforening.

De danske og vestlige tøjfirmaer bør stilles til ansvar for svineriet i Bangladesh.