I dag præsenterer venstreministrene, udenrigsminister Kristian Jensen og forsvarsminister Peter Christensen, tre delrapporter om "den samtænkte danske indsats i Afghanistan 2001-2014" på en konference på Christiansborg. Rapporterne kommer  lige i kølvandet på en omfattende rapport om Norges deltagelse i Afghanistankrigen, der stiller spørgsmål ved hele den norske indsats både, når det gælder målet med krigsindsatsen, og hvordan det så er gået. 

De tre danske delrapporter har kun et formål at lukke munden på kritikere af den danske krigskurs.

Det internationale forskerhold, som står bag den norske rapport, har smidt fløjshandskerne. Den norske indsats i Faryab i det nordlige Afghanistan har været en fiasko. Situationen i landet er "nedslående", og Taliban har aldrig stået stærkere siden 2001. Faryab er ikke blevet mere sikker eller stabil, og  der er hverken skabt demokrati eller statsinstitutioner.

To formål er opfyldt: "At vise solidaritet og tilbyde støtte til USA" samt at bidrage til NATO's relevans". Disse mål er reelt også baggrunden for den danske krigsindsats, og man kunne tilføje en præcisering af formålet – at følge USA's egne snævre udenrigspolitiske interesser i tykt og tyndt.

De danske rapporter har slet ikke til formål at vurdere den samlede danske krigsdeltagelse i Afghanistan. Det er nemlig slet ikke nødvendigt. Den vurdering foretog forsvarsminister Peter Christensen 10. maj - stik imod alle rapporter fra Helmandprovinsen, hvor danske soldater opererede: "Vores soldaters indsats i Afghanistan har været med til at gøre en forskel i landet". Og den skal der ikke stilles spørgmålstegn ved.

De tre danske delrapporter har kun et formål at lukke munden på kritikere af den danske krigskurs, der ønsker en uvilldig undersøgelse, sådan lyder dommen fra flere danske eksperter og hatten af for deres åbenhed.

Hverken Venstre eller de øvrige krigspartier i Folketinget ønsker en debat om deres følgagtighed hver gang USA's interesser står på spil. Den debat er vigtigere end nogensinde.