I denne uge besluttede regeringen at droppe endnu en af sine værdipolitiske mærkesager, øremærket barsel til mænd, som ellers var en del af regeringsgrundlaget.

Men i lighed med et forbud mod købesex og betalingsring i København er den øremærkede barsel nu også lagt i graven.

Ved at droppe den øremærkede barsel har regeringen forpasset en chance for både at rette op på en social skævhed og forbedre ligestillingen mellem mænd og kvinder.

Det skete efter en angivelig hård kamp internt i regeringen mellem S og SF, hvor SF'erne tabte. Og kort før regeringenens eget barselsudvalg skulle færdiggøre sin rapport - efter ni måneder arbejde.

Samme aften som udvalget formand afsendte det endelige udkast til en rapport, gik regeringen ud og meddelte sin stillingtagen, der angiveligt går imod en del af de anbefalinger, der står i rapporten. 

I stedet for en øremærket barsel får mænd, der tager barsel, en bonus på 100 kroner skattefrit om dagen. Men først når de har holdt seks ugers barsel og frem til den 12. uge.

Formålet med den øremærkede barsel var ellers at få rettet op på den meget skæve fordeling af erhvervsgrupper, der tager fædrebarsel. Ifølge Danmarks Statistik har en akademikerfar i gennemsnit 54 barselsdage, mens en bygningsarbejder tager 18 dages barsel, når han bliver far.

LO påpeger, at dem der får glæde af den nye barselsordning er dem, der tager længst barsel i forvejen, nemlig de højst uddannede. De ufaglærte og faglærte, der kan have mest brug for pengene, vil få svært ved at opnå den skattefri bonus, fordi de traditionelt tager den korteste barsel.

Det er den sørgelige sandhed, at regeringen ved at droppe den øremærkede barsel har forpasset en chance for både at rette op på en social skævhed og forbedre ligestillingen mellem mænd og kvinder.

Erfaringen fra blandt andet de øvrige nordiske lande viser, at skal man have mænd til at tage mere barsel, skal en del af barselsperioden være reserveret til dem. Og de skal være sikret økonomisk. Og måske er det her hunden ligger begravet. En god barselsordning koster penge.

Dansk Arbejdsgiverforening, Cepos og Venstre jubler, mens fagbevægelsen raser. Det siger næsten alt.