To ud af tre stykker tøj, som vi køber i Danmark, er lavet til sulte-lønninger og uden faglige rettigheder. Det viser en undersøgelse, som Cevea har lavet for LO.

Man kan ikke individuelt forbruge sig til bedre forhold for syerskerne og de andre arbejdere i imperialismens fødekæde. Det kræver faglig og politisk kamp.

Tøjet kommer fra lande som Indien, Thailand og Bangladesh, hvor arbejderne ikke må være i fagforening og ikke har ret til at strejke eller forhandle overenskomster. 

Det er forhold, der koster liv. I april 2013 mistede over 1100 tøjarbejdere livet, da de blev tvunget ind i tøjfabrikken Rana Plaza, som kollapsede. De syede blandt andet tøj til danske firmaer og butikker.

Siden har tøjfirmaerne  lovet bod og bedring. Men LO's undersøgelse dokumenterer, at produktionen helt bevidst bliver lagt i lande uden rettigheder og med lønninger, som det er umuligt at brødføde en familie for. Tøjarbejderne, der oftest er kvinder, knokler i mange lande 12 timer om dagen i et arbejdsmiljø, der betyder, at de er nedslidte, når de er midt i 30'erne.

Da faglige rettigheder forsvandt reelt, allerede da tekstilvirsomhederne flyttede fabrikker ud af Danmark – først til Portugal og Polen og siden til Asien. Det handler dog ikke om enkelte firmaers tvivlsomme moral. Udflytningen af arbejdspladser til lande uden fagforeninger og med sulte-lønninger er en del af det imperialistiske verdenssystem.

Jagten på profit sker i en kæde af undertrykkelse: Det tøj, der bliver produceret i Bangladesh eller Cambodja af undertrykte tekstilarbejdere, sejles til Europa af søfolk uden rettigheder og samles på lagre hos for eksempel Amazon, hvor de ansatte er nægtet overenskomster. Herfra køres det ud til kunden eller butikken af lastbilchauffører, der må bo i deres lastbil i månedsvis. 

På fredag er det Black Friday. Her vil salget af tøj og elektronik og andet, der er produceret uden rettigheder, atter eksplodere.

Selv om tanken er besnærende, kan man dog ikke individuelt forbruge sig til bedre forhold for syerskerne og de andre arbejdere i imperialismens fødekæde. Det kræver faglig og politisk kamp.