Regeringens produktivitetskommission vil have fjernet alle de barrierer, som forhindrer udlicitering af driften af folkeskoler og gymnasier. 

Endnu har regeringen ikke meldt sin holdning til spørgsmålet klart ud, men der er signaler fra både S- og R-politikere om, at de ingen problemer har med at sætte fart over mere privatisering af velfærdens kerneområder. Og de borgerlige partier jubler selvfølgelig.

Der er ingen tvivl om, at kampen mod yderligere privatisering af vores velfærd bliver helt central her i 2014. 

Så mens vi bliver tudet ørene fulde med, hvordan det kun er den hellige konkurrence, som kan sikre den bedste og den billigste velfærd, er der grund til at se på de erfaringer, vi indtil videre har høstet med udlicitering af kernevelfærd - som for eksempel undervisning. 

Kampen mod yderligere privatisering af vores velfærd bliver helt central her i 2014. 

Vi kan kigge over Sundet til Sverige, hvor der er dårlige erfaringer med at lade private aktieselskaber hente profit på at drive grundskoler. Men vi behøver ikke se ud over landets grænser. Skrækeksemplerne er også herhjemme. 

De sidste 10 års tid er der gået en udliciteringsbølge hen over landets sprogskoler, som giver danskundervisning til udlændinge. Prisen er blevet presset og presset for hvert nyt udbud. 

Konsekvenserne er til at tage og føle på. Klasserne bliver større, antallet af undervisningstimer falder, stadig mere af tiden bliver selvstudier og lærerne lever et liv i utryghed og stress. 

En kommune som Sønderborg har i sin iver efter at få undervisningen så billigt som overhovedet muligt kørt tingene ud i det ekstreme. Her har man gennemført en netauktion, hvor de organisationer og firmaer som bød på undervisningsopgaven, kunne gå ind og underbyde hinanden. 

Som en leder i Dansk Flygtningehjælp meget rammende udtrykker det: Det er en handelsform som egner sig til køb af et parti kuglepenne, ikke til kvalitetsundervisning. 

Hvis vi skal forhindre et mareridtsagtigt udsalg af hele vores velfærd, er det nu, der skal handles. Vi skal lave en modoffensiv til hæren af nyliberale økonomer og politikere, som forsøger at bilde os ind, at der ikke eksisterer noget alternativ til konkurrencestaten.