4.3 millioner unge under 25 år er uden arbejde i EU. Det er næsten hver femte af alle arbejdsløse i EU's 28 medlemslande.

Ungdomsarbejdsløsheden i Grækenland alene er 48.9 procent, mens hver tiende unge dansker mangler job.

Al statistik viser, at de unge generationer har færre rettigheder og en lavere levestandard end deres forældre. Lønnen for unge i job er faldet med en procent årligt siden 2007.

EU's løfter om, at fri bevægelighed over grænserne indenfor EU skaber velstand og arbejdspladser holder ikke i virkelighedens verden. 

Det eneste, der ligger EU-eliten på sinde, er at opfylde monopolernes behov for større markeder uden barrierer og hindringer for monopolerne til at skaffe sig profit. Den fri bevægelighed for kapital, mennesker og varer er alene en måde til at sikre erhvervslivet den nødvendige arbejdskraft til så lav en pris som muligt for at udnytte den maksimalt.

Al statistik viser, at de unge generationer har færre rettigheder og en lavere levestandard end deres forældre. Lønnen for unge i job er for eksempel faldet støt med en procent om året siden 2007.

En stor del af de 123 millioner i EU med risiko for at ende i fattigdom, er unge. Det foregår på et kontinent, der er hjemsted for 342 milliardærer.

De, som nu er unge voksne, er faktisk den første generation i flere århundreder, der ikke får det materielt bedre end deres forældre. De unge har ikke kendt til andet end nedskæringer og stramninger på alt fra uddannelse, fritid og arbejdsliv i monopolernes forenede Europa.

Men tingenes tilstand er ikke en naturlig orden, der ikke kan ændres. Selvfølgelig skal vi kæmpe for at bevare og genvinde de rettigheder, som er gået tabt. 

Men historien har vist, at de fremskridt, der er opnået under kapitalismen, ofte forsvinder igen. De er midlertidige. Derfor må der også rejses nye krav til en bedre fremtid og arbejde for et fuldstændigt brud med det kapitalistiske system!

Og fremfor alt må kampen organiseres, ikke bare fra sag til sag, men også med sigte på et endeligt opgør med kapitalismen.