USA's nye regering skærper kursen mod Kina, og udtalelser fra Donald Trumps nærmeste ministre og rådgivere lægger op til en mere konfrontatorisk kurs, hvor den militære del spiller en stadig større rolle. 

 Trump-administrationen forsøger at nedtone konflikten med Rusland og stikke en kile ind i alliancen mellem Kina og Rusland for at  samle kræfterne om at bekæmpe Kina.

Trumps forgænger Barack Obama satte øget fokus på den militære, politiske og økonomiske udfordring fra Kina og omdirigerede USA's militære fokus fra Europa til Kina. Det er den kurs, som Trump-administrationen skærper for at sikre sin fortsatte militære, økonomiske og politiske magt i såvel Asien som i resten af verden. 

Kina har længe presset USA på handel og økonomi og har samtidig et fast tag i USA's økonomi. Kina ejer amerikanske statsobligationer til en værdi af hele 1,2 billioner dollars. Kina er verdens andenstørste økonomi efter USA, men ventes at blive den største indenfor en kort årrække. 

Kina er i dag verdens største handelsnation og foretager en række strategiske investeringer og opkøb af selskaber verden over. Det udfordrer alt sammen USA's globale førerposition.

Det kinesiske styre har længe forberedt sig på en kommende konfrontation med USA. I Det Sydkinesiske Hav har Kina gennem en lang årrække opbygget militære forposter på flere ubeboede øgrupper, som andre lande i området også gør krav på. Området, som også rummer store naturressourcer, har strategisk betydning for Kina, fordi omkring 80 procent af landets energi kommer via sejlruter i Det Sydkinesiske Hav. 

Samtidig er Kina i færd med at bygge en ny silkevej, som skal forbinde landet med Europa, Mellemøsten, Afrika  for at skabe udveje for handel og adgang til energiressourcer, hvis USA skulle anlægge en militærblokade af Det Sydkinesiske Hav.

Derfor forsøger Trump-administrationen at nedtone konflikten med Rusland for at sætte en kile ind i alliancen mellem Kina og Rusland og samle kræfter om at bekæmpe Kina.

Om det lykkes, vil tiden vise. Men sikkert er det, at både den kinesiske og amerikanske arbejderklasse betaler prisen.