Det er positivt, at FN's Generalforsamling har vedtaget en traktat, der skal øge kontrollen med våbenhandel og forhindre, at våben bruges til krige i strid med FN-pagten eller til folkemord og brud på menneskerettighederne.

Men det er kun positivt, hvis traktaten faktisk fører til en ny praksis.

Og det er der muligheder for, fordi traktaten gør våbenhandel til et politisk tema, som skal diskuteres i alle landes parlamenter. I denne politiske proces bør fredsbevægelsen og menneskeretsorganisationer kæmpe for den bedst mulige nationale implementering af denne FN-taktat, som har mange positive elementer, men også mange huller.

Positive følger af traktaten forudsætter, at fredens kræfter er aktive.

Traktaten fastslår, at en våbeneksporterende nation skal rapportere salg og i forbindelse med salget konkret vurdere faren for, at de pågældende våben vil kunne bruges i strid med traktaten. Denne rapportering og en offentlig tilgængelig vurdering af, hvad våbnene skal bruges til, vil være et nyttigt redskab i kampen mod ulovlige krige, folkemord og brud på menneskerettighederne. Men det sker ikke af sig selv. Det forudsætter, at der er kritisk fokus på det og at fredens kræfter er aktive.

Israels adgang til at skaffe sig våben bliver en lakmusprøve på, om traktaten er noget værd.

Egypten undlod at stemme og Iran stemte imod traktaten, fordi den ikke forbyder salg af våben til en besættelsesmagt (læs: Israel). Det er en meget relevant kritik.

Men det betyder ikke, at man ikke kan bruge traktaten til at begrænse våbensalg til Israel. For internationale observatører og FN-organer har dokumenteret og kritiseret, at Israel begår brud på palæstinensernes menneskerettigheder og handler i strid med Genève-konventionerne. Det er ifølge traktaten nok til at våbensalg til Israel kan være i strid med den nye FN-traktat.

Udenrigsminister Søvndal er begejstret for traktaten og bevilger 10 millioner for at støtte ulandes implementering af den. Ministeren bør dog primært bruge tid og penge på at sikre, at Danmark implementerer traktaten til sidste punktum - også i forhold til Israel, der blandt andet køber F16-fly med danske komponenter.