Valgkampen er skudt i gang. Regeringen har længe kæmpet for at sikre sit genvalg. I de seneste uger har man præsenteret store og små politiske udspil for at vinde de titusinder af vælgere tilbage, som har vendt regeringspartierne ryggen i frustration, afmagt og vrede efter det sidste folketingsvalg.

Slutspurten blev sat ind i denne uge, hvor regeringen proklamerede, at krisen var slut. Tirsdag præsenterede den et velfærdsudspil, som markerer kernen i forskellen mellem de to regeringsalternativer. Venstre lover nulvækst og skattelettelser. Regeringen lover at øge udgifterne til velfærd med 0,6 procent om året. I 2020 vil det betyde, at de offentlige udgifter er 15 milliarder større end i år.  

Frem til og efter valget er der brug for at styrke enheden og aktiviteterne i fagforeningerne og rundt på arbejdspladser og uddannelsessteder. 

Det er en dråbe i et samlet budget på 1.000 milliarder, men dog en vigtig forskel. Konsekvensen af regeringens vækst er, at der kan ansættes 7.000 offentligt ansatte. Venstres nul-vækst betyder, at 14.000 stillinger nedlægges. Også derfor skal Lars Løkke holdes ude fra statsministeriet. Med til regnestykket hører dog, at antallet af offentligt ansatte er faldet med mere end 6.000 fra 2011 til 2014.

S-toppen ønsker en præsidentvalgkamp mellem Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt, hvor vigtige politiske spørgsmål bliver sparket ud i periferien. Dagpengespørgsmålet og kampen mod social dumping forsøger regeringen behændigt at fortie, på trods af utallige opfordringer fra fagbevægelsen.

Danmarks forhold til EU, som i bund og grund bestemmer de økonomiske rammer for den danske velfærd, vil ingen af de store partier røre med en ildtang. Det samme er tilfældet med den danske krigsdeltagelse og det forestående indkøb af nye jagerfly for langt over 30 milliarder kroner.

Kampen slutter ikke den 18. juni. Frem til og efter valget er der brug for at styrke enheden og aktiviteterne i fagforeningerne og rundt på arbejdspladser og uddannelsessteder. Det er den eneste mulighed for at skabe den politisk forandring, som aldrig kom efter det sidste valg.