I denne tid diskuterer FN's generalforsamling om et forslag fra Iraks regering om at forbyde brug af våben og ammunition med indhold af forarmet uran.

Det giftige og radioaktive stof, forarmet uran, er spredt i jorden, i vandet og har forgiftet byer og andre steder, som har været udsat for bombardementer og hårde kampe.

Rædslerne i Falluja betyder, at familier ikke tør få børn.

Som Arbejderen skrev torsdag den 30. oktober er forarmet uran i dag en tavs massemorder, som skaber sygdom, død, sorg og rædsel i Irak – mange steder, men mest i byerne Basra og Falluja. I Falluja beretter læger, at 14,7 procent af børnene fødes med skader; alvorlig misdannelser, manglende lemmer. Ofte skader, som børnene dør af, eller som vil gøre livet til en livslang lidelse og ulykke. Den forfærdelige statistik afslører en virkelighed, der er 14 gange værre end situationen i Hiroshima og Nagasaki – de japanske byer, som i 1945 blev udsat for USA's atombomber, og som stadig lider under komnsekvenserne af atomstrålingen. I Hiroshima viser tal, at én til to procent af de nyfødte har skader.

Rædslerne i Falluja betyder ifølge læger i byen, at familier ikke tør få børn.

Falluja har været krigsskueplads i flere omgange siden Vestens angreb på Irak i 2003. Falluja har været udsat for amerikansk og britisk militærs bombardementer både fra luften og med artilleri. Flere hundrede tons af det giftige og radioaktive stof, forarmet uran, er i dag spredt over området som fint støv, der indåndes eller indtages med vand og mad.

På hospitalerne byen Basra i det sydlige Irak er lægerne ved at segne under arbejdet med kræftsyge mennesker. 

Undersøgelser viser, at 1600 ud af hver 100.000 irakere rammes af kræft. Det er en 40-dobling i forhold til antallet i 1991 – før den første Irakkrig.

"Verden burde få at vide, at det irakiske folk er ofre for følgerne af de amerikanske og britiske troppers brug af forarmet uran både i den ene og den anden krig. Det er et folkemord", siger kræftlægen Jawad al-Ali fra hospitalet i Basra.

Men det får verden ikke at vide. I stedet fortæller medierne om Islamisk Stat, om deres brutalitet og om behovet for at føre krig mod dem, fordi de er en trussel mod menneskeheden.