Der er en verden til forskel på mediernes beskrivelse af kampene i Mosul i det nordlige Irak mod Islamisk Stat og kampene i Aleppo. 

I Mosul, hvor dansk militær selv har deltaget, er det heltenes historie, der skrives om, mod barbarerne i Islamisk Stat.

Krig er en blodig affære, som altid rammer civilbefolkningen. Og der er ingen af parterne i Syrien, som ikke har blod på hænderne.

I Aleppo er det brutale bombardementer af byens civile og oprørere mod et barbarisk Assad-regimet, som bliver bistået af Rusland, Iran og Hizbollah fra Libanon. 

Men de såkaldte oprørere i Aleppo er ganske som i Mosul terrorgrupper. De tæller blandt andet Al Nusra, det syriske svar på Al Qaeda, og Jabha Shamiya, som DR i går beskrev som en oprørsgruppe, men som reelt er en salafistisk mililts. Med andre ord er terroristerne i Irak fjenden, mens terroristerne i Syrien tilhører vennerne.

De folkelige protester mod Assad-styret tilbage i 2011 blev hurtigt kidnappet af udenlandske jihadister og andre hellige krigere og støttet med våben og penge af den syriske opposition i Vesten, USA, EU-lande, Tyrkiet samt rigmænd i Saudi-Arabien og Qatar.  

Nu begræder Vesten – herunder førende danske politikere – krigens civile ofre i Syrien, efter at terrororganisationerne har mistet deres magtbase i Aleppo. Nu gøres Syriens regering og Rusland eneansvarlig for de ufattelige lidelser, som befolkningen har været udsat for i mere end fire år. 

Krig er en blodig affære, som altid rammer civilbefolkningen. Men der er ingen af parterne i konflikten i Syrien, som ikke har blod på hænderne. Heller ikke dem, der agerer uden for Syriens grænser.

Aleppo ser foreløbigt ud til at være befriet, og det giver håb for civilbefolkningen om stop for kampene og en politisk løsning af krig. Det kræver, at Vesten og de arabiske stater trækker deres støtte til terrorgrupperne, at udenlandske krigere trækkes ud af Syrien, og at Vesten stopper deres politik for regimeforandringer i Syrien. 

Intet tyder på, at Vesten med USA i spidsen er parat til at lade den syriske befolkning bestemme deres fremtid. Nu forsøger de at gennemføre deres plan B – en opdeling af Syrien. Men det er op til den syriske befolkning at afgøre Assad-regimets fremtid.