25 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vi genkender løgnen

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 03. maj, 2018, 11:47:14

Vi genkender løgnen

Så sker det igen. En dødsensfarlig løgn bliver udbredt af Israels regeringsleder Benjamin Netanyahu: Iran snyder. De udvikler deres atombombe, selvom de har lovet at lade være. Og vi har beviser, lyder det fra zionismens førstemand.

For rullende kameraer kunne den israelske regeringsleder fremvise ringbind og CD'er, som angiveligt skulle indeholde beviserne for Irans dobbeltspil. Men vi genkender løgnen. Og vi kender Netanyahu.

IAEA har ikke set nogen troværdige tegn på aktiviteter i Iran, som har at gøre med udviklingen af atomvåben.

Véd vi hug- og stikfast, at Netanyahus udtalelse er løgn, og at Iran som lovet afholder sig fra at udvikle atomvåben? Nej, naturligvis ikke. Men vi kan lægge to og to sammen, vi kan læse forskellige kritiske kilder. Vi kan vurdere, hvilke interesser, der driver lederne i Tel Aviv, Teheran og Washington. Når man gør det, så tegner der sig et klart, men foruroligende billede.

For det første har vi hørt anklagerne igen og igen. De kommer på skift fra Israel og USA.

For det andet: FN's atomenergiagentur IAEA har i anledning af Netanyahus udtalelser udsendt en kort erklæring, hvori det hedder: IAEA "har siden 2009 ikke set nogen troværdige tegn på aktiviteter i Iran, som har at gøre med udviklingen af atomvåben"

Samtidigt meddeler den britiske udenrigsminister Boris Johnson, som ingen kan mistænke for at have sympatier over for Irans præstestyre, at atomaftalen med Iran "ikke bygger på tillid til Irans hensigter. Den baserer sig derimod på hård kontrol, herunder forholdsregler, der giver inspektører fra IAEA adgang til Irans atomprogram".

Læg dertil, at zionisternes varmeste venner i Europa, præsident Macron og kansler Merkel, rejser til Washington for at forsvare atomaftalen med Iran.

Men Israel ser med udviklingen i Syrien og en atomaftale, der åbner for økonomisk og politisk fremgang for Iran, konturerne af et magtforhold i Mellemøsten, som de ikke bryder sig om. Derfor fyrer Netanyahu sin svada af nu. Den er primært rettet til Trump i Washington for at få ham til at opsige atomaftalen med Iran.

Og hvis ikke ord er tilstrækkelige, så tager Israel uden tøven militære skridt. Det har vi set med søndagens raketangreb mod mål i Syrien, hvor iranske soldater – inviteret af Syriens regering – blev dræbt.

Nyeste artikler

Fagligt
30. apr. 2021 - 06:00
Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
Indland
29. apr. 2021 - 06:15
Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
Udland
28. apr. 2021 - 06:45
Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:28
Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:08
Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
Idekamp
27. apr. 2021 - 13:43
Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
Fagligt
27. apr. 2021 - 12:34
Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...