En kvinde er fredag blevet idømt to års fængsel for en tale, hun holdt 9. januar ved en demonstration, som udviklede sig til optøjer.

Den maksimale straf, man under almindelige omstændigheder ville kunne vride ud af kvindens "forbrydelse", er et år bag tremmer. Men da talen er blevet holdt under en "Men In Black"-demonstration – altså en protest vendt imod coronarestriktionerne – er straffelovens paragraf 81 d blevet taget i brug.

Uanset hvad man ellers måtte have at sige om folk, som klæder sig i sort for at skabe rav i gaden, så er der altså tale om endnu et skred i vores frihedsrettigheder.

Ifølge paragraffen "skal det i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark."

I dette ulykkelige tilfælde betyder det, ifølge retsformanden, en fordobling af den straf, man ellers ville have idømt kvinden. Altså er hun gået fra ét års fængsel til to, fordi hun har talt ved en demonstration, som kritiserer regeringens coronahåndtering.

Man kan mene, hvad man vil, om Men In Black, coronabenægtere og mundbindshadere, og uanset hvad man ellers måtte have at sige om folk, som klæder sig i sort for at skabe rav i gaden, så er der altså tale om endnu et skred i vores frihedsrettigheder, når man kan idømmes to års fængsel for i en protesttale at opfordre til "at gå rundt og smadre byen på en ikke-voldelig måde".

I Danmark har vi faktisk ytringsfrihed – i hvert fald på papiret. At denne frihed til at ytre sig helt tydeligt kun gælder for rige, magtfulde og rablende racister bliver nu igen tydeliggjort.

At man har snoet sig udenom ytringsfriheden ved at dømme hende for med ytringer og adfærd at have "medvirket til grov forstyrrelse af den offentlige orden samt udøvelse af vold mod de tilstedeværende polititjenestemænd, herunder grov vold og angreb med genstande", gør ikke sagen bedre.

Dommen forekommer blot at være et skalkeskjul for at likvidere ytringer, som er politisk upassende.

Rosa Luxemburg har sagt det meget præcist: "En frihed, som kun er for regeringens tilhængere, kun for medlemmerne af et parti – de være sig nok så talrige – er ingen frihed. Friheden er altid kun for dem, der tænker anderledes."

Med andre ord kan vi mene, hvad vi vil, om Men In Black og deres metoder og holdninger. Men råber vi ikke op nu, når en kvinde idømmes to års fængsel for en politisk tale afholdt ved en demonstration, så risikerer vi at stå alene tilbage som Martin Niemöller:

Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist.
Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand.
Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist.
Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde.
Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere.