Danmark er det mest ulige land i Norden og det land i Vesteuropa, hvor uligheden voksede mest i 0’erne. Det vil næppe ændre sig meget, vurderer velfærdsforsker.

De pelsklædte skuldre fik lettet byrden under Fogh og Løkke. VK-regeringen hentede en vesteuropæisk rekord i stigende ulighed fra 2001 til 2010.

Bille

Den økonomiske ulighed er vokset med rekordfart under Fogh og Løkke. Fra at have ligget på førstepladsen i lighed i 2001 er Danmark er nu det nordiske land med størst forskel i indkomsterne.

Det viser nye tal fra EU-Kommissionens statistiske kontor Eurostat, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har regnet videre på.

– Danmark er siden 2001 rykket fra en 1. til en 8. plads på listen over lande med den laveste ulighed, hvis man ser på indkomstforskellene, forklarer Jonas Schytz Juul, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Den voksende ulighed har flere årsager.

– Der var store kapitalgevinster til aktionærerne i 0’erne op til finanskrisens udbrud, ligesom boligejerne kunne drage fordel af de stigende boligpriser. Dertil kommer VKO’s skattelettelser, der hovedsagelig kom dem med de største lønindkomster til gode, forklarer Jonas Schytz Juul til Arbejderen.

Selv om stigningen i ulighed nu er standset, er der ikke udsigt til, at Danmark lige nu er på vej til at genvinde førstepladsen som det mest lige land, vurderer velfærdsforskeren Bent Greve, professor ved Roskilde Universitet.

– Regeringen har ganske vist afskaffet fattigdomsydelserne, der var med til at øge uligheden. Men dens skattereform trækker den anden vej, forklarer Bent Greve.

– Her giver skattelettelserne igen mest til dem med høje indkomster, mens dem på overførselsindkomster ikke får lettelser, og dertil må betale med en lavere stigningstakt på overførselsindkomsterne. Så samlet set kan der højst være tale om en lillebitte smule mere lighed, siger Bent Greve til Arbejderen.

Uligheder i indkomstfordeling opgøres i den såkaldte Gini-koefficient – et tal, der er højere, jo højere indkomstforskellene er i et land.

– Her viser Eurostats tal, at uligheden målt med denne skala steg fra 22,0 i 2001 til 26,9 i 2010. Det er den største stigning blandt de vesteuropæiske lande, oplyser Jonas Schytz Juul.

Det er ikke kun indkomstforskelle, der skaber social ulighed. Også den højere efterløns-, og pensionsalder vil bidrag til uligheden, forklarer Bent Greve.

– Dem med de høje indkomster lever længere og har kunnet spare store pensionsformuer op. Dem med de laveste indkomster, de ufaglærte for eksempel, har ikke så lang levetid og ikke de store pensionsformuer. De oplever også en alderdom med flere sygedage. Så når pensionsalderen bliver sat op, vil den sociale ulighed også blive øget, spår Bent Greve.