Hvert år bliver mange klagesager mod politifolk opgivet, fordi man ikke kan finde frem til de betjete, der er klaget over. Det siger den netop afgåede formand for Politiklagenævnene i Danmark, advokat Helle Lokdam. Hun oplyser, at mellem 100 og 150 af de 700 klagesager, der har været i løbet af to et halvt år, er endt med, at de involverede betjente ikke har kunne identificeres. Problemstillingen er blevet aktuel, efter at statsadvokaten i sidste uge opgav at finde frem til de betjente, som en uskyldig terroranholdt har klaget over.
– Det er ikke betryggende for folks retssikkerhed, at man har en klageordning, hvor man ofte ikke kan komme til bunds i sagerne, fordi man har problmer med at identificere de betjente, der er klaget over, siger Lokdam til Politiken.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278