Arbejdsmarkedsforsker tror ikke på, at man får flere i uddannelse ved at skære kontanthjælpen ned på SU-niveau.
Et forslag fra de Konservative om at tage mere end halvdelen af kontanthjælpen fra de 25-29 årige arbejdsløse har de seneste dage skabt debat. Forslaget indgår i det borgerlige partis samlende krav til en kommende kontanthjælpsreform.
Spørgsmålet er, om man kan få flere arbejdsløse unge til at begynde på en uddannelse, hvis man skærer deres kontanthjælp ned, så den kommer på niveau med SU’en.
Lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, Thomas Bredgaard, tror ikke på de Konservatives medicin.
– Tiltaget vil jo kun virke på dem, som har evnen til at starte på en uddannelse. Men hvor mange af de 25-29 årige, der kan det, ved vi ikke. Størstedelen kan i hvert fald ikke, siger han til Arbejderen.
Tirsdag udtalte økonomiprofessor Nina Smith fra Aarhus Universitet ellers til dagbladet Information, at halveringen af kontanthjælpen ville have en gavnlig samfundsøkonomisk effekt.
– I 1996-1997 gjorde man det samme, da man satte kontanthjælpen ned for unge under 25 år, og det havde den effekt, at Danmark gik fra at være et af de lande i Europa med den højeste ungdomsarbejdsløshed til at være et af de lande med den laveste ungdomsarbejdsløshed. Så det har en effekt, når man skærer i folks ydelser, siger Nina Smith.
Men den sammenligning holder ikke, mener Thomas Bredgaard.
– At det virkede i 90'erne er langt fra en garanti for, at det vil virke i dag. Dengang var efterspørgslen på arbejdskraft stigende, det kan man jo ikke ligefrem sige, at den er i dag. Derudover var det en yngre og mere ressourcestærk gruppe, man gik efter, siger Thomas Bredgaard.
Han forklarer, at der statistisk set er flere mennesker med sociale og psykiske problemer blandt de 25-29 årige, end der er blandt de 18-24 årige kontanthjælpsmodtagere. Altså unge mennesker, som ikke er i stand til at gennemføre en uddannelse.
– Desuden er der flere blandt de 25-29 årige, som har stiftet familie, eller som er enlige forsørgere, og så er det jo nogle helt andre udfordringer, man står med, hvis man vil starte på en uddannelse. Så er det ikke bare økonomien, men også problemer med børnepasning eksempelvis, siger arbejdsmarkedsforskeren.
Hvis man vil hjælpe flere unge i gang med en uddannelse, mener Thomas Bredgaard derfor, at det er nødvendigt først at undersøge, hvorfor de unge kontanthjælpsmodtagere er på kontanthjælp.
– Ellers er det jo bare en måde at gøre de arbejdsløse fattigere på, siger han.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
