Forslag til PET-lov lægger op til fortsatte politiske registreringer. Og de vide og uklare beføjelser er på kant med menneskeretten, advarer organisationer.

For første gang underlægges PET en egentlig lov. Efter sommerferien fremlægger justitsministeren et lovforslag, der fastlægger rammerne for PET’s virksomhed og kontrollen med den hemmelige tjeneste. Flere organisationer er dybt skeptiske over det foreløbige udkast.

Sigaardsfoto.dk

Det foreløbige udkast til en lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) kan være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Sådan lyder advarslen fra Retssikkerhedsfonden.

– Lovforslaget er så bredt og generelt formuleret, at det kun i meget ringe grad skaber klarhed og sætter grænser for efterretningstjenesterne, siger Pernille Boye Koch, som er lektor i forfatningsret ved Syddansk Universitet og har skrevet Retsikkerhedsfondens høringssvar til lovudkastet.

Ifølge den Europæiske Menneskerettighedskonvention, skal indgreb i borgernes privatliv og boligens ukrænkelighed hvile på et »klart og sikkert« lovgrundlag.

Men efterretningstjenestens opgaver og virkemidler kun meget løst beskrevet i lovudkastet. Og PET’s brug af meddelere, agenter og infiltration er slet ikke nævnt. Samtidig har loven nogle meget vide formuleringer om at efterretningstjenesten skal kunne overvåge, aflytte og ransage sig til enhver oplysning, der kan have betydning for tjenestens virkelighed.

– Det er et retssikkerhedsmæssigt problem, fordi det bliver svært for borgerne at se, hvornår de risikerer at blive overvåget af efterretningstjenesterne. Og når loven er uklar er det svært for det nye tilsyn reelt at kontrollere PET, siger Pernille Boye Koch til Arbejderen.

Lovudkastet er udarbejdet af det såkaldte Wendler Pedersen-udvalg, der i februar afgav en betænkning om PETog FE.

Den nye lov skal fastlægge rammerne for PET’s og FE’s fremtidige virke og muligheder for at overvåge og registrere borgerne og komme med bud på, hvordan kontrollen med de to efterretningstjenester skal være.

Nu skal justitsminister Morten Bødskov (S) tygge på de 123 sider høringssvar fra 39 organisationer og myndigheder. Efter sommerferien fremlægger han et endeligt lovforslag i Folketinget.

Kontrol uden tænder

Omdrejningspunktet i den fremtidige kontrol med PET bliver et nyt PET-tilsyn, der skal kunne foretage stikprøvekontroller i PET’s registre og afkræve PET skriftlige redegørelser.

Men der er lang vej endnu:Advokatrådet bemærker, at andre lande har en væsentlig bedre kontrol. Rådet kritiserer at lovforslaget ikke er »gået langt videre og i retning af at etablere en mere åben og transparent kontrol«.

Det nye kontrolorgan får ikke lov til at afhøre PET-ansatte, og skal ikke kunne pålægge PET sanktioner, hvis efterretningstjenesten overtræder sine beføjelser.

Derfor kræver både Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Retssikkerhedsfonden og Institut for Menneskerettigheder, at det nye PET-tilsyn får nogle tænder og en reel mulighed for at kunne handle og komme med påbud til PET og nedlægge forbud overfor tjenesten.

– Det er dybt beklageligt, hvis PET-tilsynet ikke får adgang til at træffe bindende beslutninger overfor PET.Det er helt afgørende for tilsynets gennemslagskraft, at man får mulighed for at komme med direkte påbud og forbud overfor PET, mener Pernille Boye Koch.

Lovlig politisk virksomhed

Wendler Pedersen-udvalget blev nedsat af Justitsministeriet i april 1998, efter at TV2 den 1. marts 1998 afslørede, at PET i flere tilfælde ulovligt havde overvåget og registreret lovlig politisk virksomhed.

Det skete, da efterretningsagenten Anders Nørgaard stod frem og fortalte, hvordan han i årevis var blevet sat til at spionere mod fuldt lovlige partier og grupperinger på den danske venstrefløj. Socialistisk Arbejderparti, den Dansk Kurdiske Forening og den århusianske bogcafé Regnbuen.

Men det foreløbige lovforslag lægger op til, at PET fortsat vil have rig mulighed for at overvåge og registrere lovlig politisk virksomhed.

PET skal fortsat kunne indsamle oplysninger om lovlige politiske aktiviteter for at kunne forstå »generelle samfundsmæssige forhold« eller ved at kunne »tegne og vurdere et trusselsbillede forud for eksempelvis udenlandske statsoverhoveders besøg i Danmark.

Herudover skal PETkunne registrere ledende medlemmer i lovlige politiske foreninger.

Ifølge Retssikkerhedsfonden lægges der op til en »ganske vidtgående adgang til registrering og behandling af oplysninger og personer, der udøver lovlig politisk virksomhed«. PET’s nye muligheder for nu at overvåge med loven i hånden er »en anstødssten mod hele det fundament, vores demokrati hviler på«, advarer Retssikkerhedsfonden.

– Set fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv er det dybt betænkeligt, at PETfår en vid adgang til en potentiel overvågning og registrering af politisk aktive. Især fordi det kan afholde nogle fra at engagere sig politisk, siger Pernille Boye Koch.