Højreekstreme Danish Defence League vil tage Muhammed-tegninger med ind i ghettoer og forsvare sig, hvis der opstår konfrontationer.
Den højreekstreme organisation, Danish Defence League (DDL), vil være »mere direkte« i sine aktionsformer. Det fortæller DDL’s talsperson, Kasper Mortensen til DR’s P1 Orientering.
Ifølge talspersonen vil DDL fremover gå ind i ghettoer og »demonstrere mod islamismen« – eksempelvis ved at fremvise Muhammed-tegninger. Den form for aktioner kan meget let føre til sammenstød, men sådan må det være, fortæller talsmanden, Kasper Mortensen.
– Hvis de kommer flyvende ned, så forsvarer vi os, siger han til P1.
Herudover vil DDL tage på tur rundt i sommer-Danmark og demonstrere i landets mindre byer.
– Det er vores land, og de er på besøg. De skal bare rette ind og opføre sig ordentligt. Ellers kan de bare pisse af igen, uddyber Kasper Mortensen.
DDL’s sommeroffensiv kommer samtidig med at flere medlemmer af DDL, ifølge netavisen P77 åbenlyst har aftalt at byde en netop løsladt ung mand »velkommen« ud af fængslet.
P77 har anonymiseret navnene på DDL-medlemmer, der blandt andet skriver:
»Så bli’r denne samfunds-skadelige person løsladt om 2 døgn«. Med teksten er vedhæftet et billede af en ung gut.
Herefter starter en voldsom debat:
»Han bliver ikke modtaget med åbne arme«, skriver en anden.
»Du siger bare tid og sted min ven så er jeg klar..!!«, skriver en tredje.
»DDLNordjylland Division + engageret velkomst er klar«, skriver en fjerde.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278