15 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Billigere bus til unge

Billigere bus til unge

Onsdag, 13. juni, 2012, 12:54:20

Ny trafikaftale betyder lavere takster udenfor myldretiden, nye eltog og et særligt ungdoms-trafikkort.

Den nye trafikaftale betyder, at alle unge får billigere transport.
Bille

Fremover vil et nyt ungdomskort gøre det billigere for alle studerende og alle unge mellem 16 og 19 år at bruge den kollektive trafik.

Det er en af konsekvenserne af den trafikaftale, som regeringen er blevet enige med Enhedslisten og Dansk Folkeparti om.

Ungdomskortet vil koste 330 kroner for elever på ungdomsuddannelserne og 578 kroner for andre studerende og andre 16-19-årige. Kortet giver fri transport i hele det takstområde, man selv bor i, og derudover rabat på transport til andre dele af landet.

Kortet bliver indført efter en succesfuld forsøgsordning med det såkaldte Hypercard, der har givet meget billig transport til elever på ungdomsuddannelserne.

De fem partier bag trafikaftalen er enige om, at de fremover årligt til bruge 500 millioner kroner på investeringer i den kollektive trafik og andre 500 millioner kroner på at nedsætte taksterne i den kollektive trafik.

– Det er det vigtigste ved aftalen. Det betyder bedre busser og tog og skaber nogle arbejdspladser, som vi har hårdt brug for, siger Enhedslistens trafikordfører Henning Hyllested.

I går blev partierne enige om, hvordan den første milliard skal fordeles. 300 millioner kroner bruges på at indføre ungdomsrejsekortet. Derudover bliver der brugt penge på at forbedre den kollektive trafik i yderområderne, indkøb af nye eltog og etablering af flere supercykelstier.

Og så bruges der 300 millioner kroner på at nedsætte taksterne udenfor myldretiden. Her har partierne skelet til Sverige, som i løbet af fem år har fået 50 procent flere togpassagerer ved at tilbyde billigere billetter i perioder, hvor der mangler passagerer.

Læs hele aftalen på www.trm.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. jun. 2012 - 12:54   03. sep. 2012 - 12:37

Indland