Hverken lærere eller pædagoger har tænkt sig at bakke op om Social- og integrationsministeriets ønske om at de skal overvåge børn og unges holdninger.
De lærere og pædagoger der skal være spydspidsen i Social- og integrationsministeriets overvågning af »radikale« og »ekstreme« børn og unge, melder nu ud, at de ikke vil løfte opgaven.
– Vores opgave er ikke at stemple de unge. Vores udgangspunkt er at vi er pædagoger, vi er ikke politibetjente. Vi involverer os selvfølgelig i de unges liv. Hvis vi ser et problem, arbejder vi med det. Men vi er ikke på mission for staten for at holde med politiske holdninger eller handlinger, siger Allan Baumann til Arbejderen.
Han er medlem af BUPL’s forretningsudvalg og ansvarlig for BUPL’s ungdomspolitik.
Social- og integrationsministeriet mener at lærere, pædagoger og andre offentligt ansatte, der møder de unge i dagligdagen, har et medansvar for at holde øje med de unges adfærd.
Blandt de »bekymringstegn«, som lærere og pædagoger med, er om den unge deltager i møder med ekstreme budskaber, opsøger hjemmesider, litteratur eller film med ekstreme budskaber, har plakater med totalitære symboler hængende på sit værelse.
Ministeriet har oprettet et »Demokratikontor« til at koordinere indsatsen mod de radikale og ekstreme børn og unge.
Siden 2011 har Social- og integrationsministeriet udarbejdet i alt fem hæfter, der giver lærere, pædagoger og andre der til dagligt arbejder med unge, en række redskaber til at spotte radikale og ekstreme unge. Hæfterne er et led i den antiradikaliseringsstrategi som den borgerlige regering søsatte i 2009.
Ministeriet har blandt andet udarbejdet et såkaldt bekymringsskema, som lærere og pædagogerne kan bruge til at observere, registrere og kortlægge om en ung er på vej ud i ekstremisme.
På baggrund af oplysningerne skal læreren eller pædagogen vurdere, om der skal tages en »bekymringssamtale« med den unge, og om der skal udveksles personoplysninger om den unge. Både politi og PETkan deltage i bekymringssamtalerne.
Der er foreløbig udarbejdet 40 bekymringsrapporter på unge, og seks unge under 18 år har fået tilknyttet en mentor.
Lærere og pædagoger skal være særligt opmærksomme på, om en ung har »forenklede verdensopfattelser og fjendebilleder« eller ønsker at skabe et »mere retfærdigt samfund - om nødvendigt med udemokratiske midler« eller lægger kapitalister for had.
BUPL afviser at være et meningspoliti, og lægger i stedet vægt på at børn og unge har ret til at ytre sig:
– Det er en vigtig del af dét at vokse op, at finde et politisk ståsted og afprøve grænser. Børn og unge er selvstændige individer med ret til at udtrykke sig, siger Allan Baumann.
Han frygter, at pædagogerne risikerer at ødelægge relationerne til de unge, hvis de begynder at overvåge og registrere dem:
– Pædagoger er en del af det offentlige system. Men alligevel formår vi ofte at skabe nære relationer til den enkelte unge. Den tillid skal vi ikke sætte over styr. Hvis vi sætter de gode relationer, som pædagoger har til de unge over styr, efterlader vi de unge på herrens mark, og så bliver de for alvor »uden for pædagogisk rækkevidde«.
Heller ikke gymnasielærerne vil være med til at overvåge de unge:
Gymnasieskolernes Lærerforening henviser til formålsparagraffen for gymnasierne, der slår fast at, der skal lægges vægt på elevernes personlige udvikling. Og at eleverne skal lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden, og udvikle deres kritiske sans. Undervisningen og skolens dagligliv bygger derfor på åndsfrihed, ligeværd og demokrati:
– Derfor bør lærere hverken registrere eller overvåge elevers holdninger. Det ville minde om nationer med regimer, som ligger langt fra den danske tradition og holdninger til frihed, herunder menings- og ytringsfrihed. Eleverne skal have mulighed for at opfatte skolen som en arbejdsplads, hvor der er tillid til den enkelte, siger gymnasielærernes formand, Gorm Leschly til Arbejderen.
Hvis et gymnasium har mistanke om, at en eller flere elever udvikler en ulovlig adfærd, som kan være til skade for den enkelte eller for fællesskabet, skal man selvfølgelig reagere, understreger GL-formanden.
Der er heller ikke megen forståelse at hente hos folkeskolelærerne:
– Så nærmer vi os et overvågningssamfund, som vi ikke ønsker at være en del af. Vi har stadigvæk ytringsfrihed herhjemme, og det gælder også for eleverne. Det er ikke vores opgave, at være regeringens forlængede arm og overvåge eleverne. Vores opgave er at diskuter holdninger med eleverne. Istedet for overvågning skal vi have debat, forklarer Bjørn Hansen, medlem af Danmark Lærerforenings (DLF) forretningsudvalg og formand for DLF’s skole- og uddannelsespolitisk udvalg.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
