Regeringen vil sænke personskatterne, men ikke for folk på overførselsindkomster. De skal derimod bidrage til betalingen.

»Danmark i arbejde« er navnet på regeringens skattereform, som blev præsenteret i går i Statsministeriet. Det er afgørende, at flere er i arbejde og færre er på overførselsindkomst, sagde økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) som forklaring på, at reformen også har en enkelt bitter pille. Udenrigsminister Villy Søvndal kaldte reformen for et velfortjent skulderklap til de danske lønmodtagere.

Aage Christensen

960 millioner kroner i 2013. 2450 millioner kroner i 2020. Og godt tre milliarder kroner årligt i 2022 og frem.

Det er den pris, arbejdsløse og andre på overførselsindkomster kommer til at betale for regeringens skattereform. Fuldt indfaset vil skattereformen koste en arbejdsløs 13.200 kroner årligt.

Også andre skal dog bidrage til at skrabe de 14,2 milliarder sammen, som regeringen vil sænke personskatterne med årligt. Men kun dem med stor gæld kommer til at bidrage mere end dem på overførselsindkomster.

Sænkningen af fradraget for store renteudgifter på boliger skal give 3,9 milliarder kroner til skattereformen.

Derudover vil regeringen sænke folkepensionens grundbeløb og forhøje tillægsbeløbet tilsvarende. Det vil ramme de pensionister, som kun har ret til grundbeløbet. Og børnefamilier med indtægter over 700.000 kroner per ægtefælle får skåret i børnechecken.

Alle bidrager dermed til skattesænkningen, og derfor er skattereformen socialt afbalanceret, forklarer skatteminister Thor Möger Pedersen.

Det mener Enhedslistens skatteordfører Frank Aaen dog ikke.

– Det er bare forkert. For den betyder jo, at alle arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister kommer til at betale. Og bankdirektører og andre med meget højere indkomster kommer til at tjene på det her, siger Frank Aaen til Ritzau.

Han kalder derfor  regeringens skatteudspil for »socialt skævt«. Men der er også enkelte gode elementer i udspillet, understreger Enhedslistens skatteordfører.

– Nogle førtidspensionister og folkepensionister får forbedringer, og vi synes også, at det er godt, at dem i arbejde med en lav indkomst får en skattelettelse, siger Frank Aaen.

Ifølge regeringen vil skattereformen skaffe 1000 flere i job allerede i år, yderligere 7500 i 2013 og omkring 3500 i 2014.

Det skyldes ikke kun, at den lavere skat på arbejdskraft vil tilskynde flere til at arbejde mere, men også en særlige skattelettelse til virksomhederne.

De får nemlig lov til at afskrive deres investeringer, ikke bare 100 procent, men 115 procent.

Kristian Weise, direktør for tænketanken Cevea, advarer dog mod at tro, at skattesænkninger automatisk skaffer arbejdspladser.

– Regeringen har en lidt for blind tiltro til, at lavere skatter vil øge arbejdsudbuddet. Her er man blevet smittet af den udbudsøkonomiske bacille.  Ren borgerlig tænkning. Der kommer altså ikke automatisk flere job bare fordi skatten sættes ned. Det er efterspørgsel og vækst, der skaber job, påpeger Kristian Weise.