Regeringen vil sætte flere penge af til uddannelse og øge udbuddet af arbejdskraft ved at stramme vilkårene for fleksjobbere og kontanthjælpsmodtagere.
Hvis dansk erhvervsliv skal kunne klare sig i den stigende internationale konkurrence, er det nødvendigt at øge udbuddet af arbejdskraft dramatisk og sætte snævre rammer for væksten i den offentlige sektor, fastslog statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), da hun i dag fremlagde regeringens såkaldte 2020-plan.
– De lande, der ikke formår at træffe beslutninger, vil drive bagud i den internationale konkurrence – sådan er det. Det er baggrunden for den række af reformer, der fremgår af planen, sagde statsministeren.
Ifølge 2020-planen må de offentlige udgifter kun vokse med 0,8 procent årligt frem mod 2020. Det er væsentligt mindre end under VK-tiden i årene 2002-2010, hvor de voksede med 1,75 procent om året.
En række reformer skal øge udbuddet af arbejdskraft med 60.000 personer og dermed årligt sikre 14 milliarder kroner mere i statskassen fra 2020.
Blandt redskaberne er den kommende trepartsaftale, den bebudede skattereform, regeringens udspil til reform af førtidspension og fleksjob samt kommende reformer af kontanthjælp og SU
Af de 14 milliarder kroner, der er at gøre godt med, vil regeringen bruge to milliarder kroner direkte i uddannelsessektoren, mens seks milliarder kroner skal gå til vækst, beskæftigelse, mere uddannelse, grøn omstilling og offentlig velfærd.
Regnestykket forudsætter dog, at det ikke er arbejdsløshedskøen, der vokser med 60.000 personer, men at de rent faktisk kommer i arbejde, påpeger Frank Aaen, Enhedslistens finansordfører.
– Det er positivt, at regeringen vil investere i uddannelse og øge beskæftigelsen. Problemet er bare, at regeringen først og fremmest fokuserer på at øge udbuddet af arbejdskraft gennem deres reformer. Men at flere står til rådighed for arbejdsmarkedet, er jo ikke det samme som, at der kommer flere i arbejde, siger han.
– Uden nye job kommer de bare bag i arbejdsløshedskøen.
Enhedslisten kritiserer også måden, hvorpå regeringen vil skaffe de ekstra milliarder kroner på.
– Det er lønmodtagerne, de arbejdsløse og mennesker med handicap, der skal betale, mens de velhavende danskere kan se frem til skattelettelser. Det var nok ikke lige det, vælgerne forventede, da de valgte en socialdemokratisk regering, siger Frank Aaen.
Omvendt kalder Dansk Arbejdsgiverforening 2020-planen for »uambitiøs«.
– Regeringen sætter ikke kød og blod på de nødvendige reformer, men det bør stå helt klart, at yderligere reformer af blandt andet dagpengesystemet skal styrke incitamenterne til at ledige finder job, siger DA-direktør Henrik Bach Mortensen.
– Det er prisværdigt, at regeringen har erkendt behovet for reformer, der kan modernisere den offentlige sektor. Det er derimod ikke betryggende, at regeringen forudsætter en årlig realvækst på mindst 0,8 procent i et land med verdens største offentlige sektor, mener DA-direktøren.
Regeringen opererer dog med, at stat, kommuner og regioner skal rationalisere, privatisere og omprioritere, så der på de offentlige budgetter årligt kan findes fem milliarder kroner til mere velfærd.
Regeringen forventer desuden, at de kommende års genopretning af den globale økonomi vil skaffe 80.000 flere i arbejde.
De allerede vedtagne og delvist gennemførte forringelser af efterløn og dagpenge skal yderligere øge udbuddet af arbejdskraft med 40.000 personer frem til 2020.
Hvis arbejdsgiverne ansætter al denne ekstra arbejdskraft, vil det føre til 180.000 flere danske arbejdspladser i 2020.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
