Vi har fået en ny regering, men har vi også fået en ny politik? Og hvad er opgaverne nu? Vi spørger nogle af dem, som op til valget efterlyste en ny politisk kurs.

Johanne Schmidt-Nielsen, politisk ordfører for Enhedslisten:

– Desværre har vi slet ikke i tilstrækkeligt omfang fået en ny politik. Jeg er meget skuffet over den fordelingspolitik, regeringen fører. De sagde, at alle skulle betale for krisen. Indtil videre har alle betalt undtagen de mest velhavende, bankerne og finanssektoren.

– Men der er forskel på den nye og den gamle regering. Det viser sig, når regeringen samarbejder med Enhedslisten som for eksempel omkring finansloven, hvor fattigdomsydelserne blev afskaffet, der blev sat loft over klassestørrelsen på ungdomsuddannelserne og sikret forbedret uddannelse for arbejdsløse. Det er en farlig vej for regeringen, hvis den permanent parkerer sit parlamentariske grundlag på et sidespor. Jo flere dårlige aftaler regeringen laver med de borgerlige, jo sværere bliver det for os at lave finanslov sammen med dem.

– Enhedslistens opgave er at trække regeringen i en mere solidarisk retning. Det kan vi ikke gøre alene. Der er behov for et pres udefra – for at fagforeninger, bevægelser og baglandet i S og SF presser på for at få en ny politik.

Dennis Kristensen, formand for FOA:

– På nogle områder har vi fået en ny politik, for eksempel har den nye regering en meget mere grøn linje i forhold til klima- og energipolitikken. I forhold til velfærds- og socialpolitikken har regeringen bebudet en række reformer. Det, som er kommet ud indtil nu, matcher meget hvad den tidligere regering havde i støbeskeen. Derudover er der genemført enkeltinitiativer som for eksempel afskaffelse af fattigdomsydelserne, som er udtryk for en ny politik.

– Den nye regering har også overtaget den gamle regerings økonomiske politik med tilbagetrækningsreform, genopretningspakke og begrænsning af de offentlige udgifter.

– Nu kommer trepartsforhandlingerne, hvor fagbevægelsen skal finde fire milliarder. Her bliver det afgørende, om det er fire milliarder, som skal stoppe hullet i kassen, eller om de skal bruges til forbedringer for lønmodtagerne. Det er ikke lønmodtagerne, som alene skal betale for krisen. Betale skal ikke mindst dem, som har haft gyldne tider.

Vera Rosenbech, formand for Danske Skoleelever:

– Med den nye regering er der kommet et nyt syn på kvalitet og værdier i folkeskolen, et paradigmeskifte som er vigtigt. Men vi havde forventet større initiativer i forhold til de sager, regeringspartierne har kæmpet hårdt for, mens de var i opposition, som for eksempel en ny undervisningslov, gruppeeksamen og i forhold til nationale test og afgangsprøver. Vi er skuffede over, at der ikke er sket noget i forhold til løfterne om en ny undervisningslov og at regeringen omkring genindførsel af gruppeeksamen er mindre ambitiøs og langsommere, end vi havde ventet. Vi havde også forventet en mindre fokus på test.

– I forhold til inklusion af elever med særlige behov i almindelige klasser er vi enige i, at inklusion er godt. Men der mangler stadig at blive taget skridt i forhold til at geare lærerne til at kunne klare opgaven.

– Vi er skuffede over, at undervisningsminister Christine Antorini i sit udspil om folkeskolens fremtid bare viderefører den forrige regerings fokus på faglighed i forhold til dansk og matematik. I stedet synes vi, at regeringen skulle fokusere på, hvordan man kan motivere elever i overbygningen, som ofte mister lysten til at gå i skole.

Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer:

– Der er ny politik på nogle områder, men i forhold til social- og handicappolitikken er det mest gammel politik. Når vi ser bort fra afskaffelse af fattigdomsydelserne, er det blå politik, regeringen fører på vores område.

– Socialreformen lugter af besparelser, prioriteringer, og af forandringer som ikke nødvendigvis er til det bedre. Der er primært fokus på pengene, ikke på kvalitet og borgernes behov. Der er en flot ambition i førtidspensionsreformen om at få flere ud på arbejdsmarkedet i stedet for på pension. Problemet er, at vi har et arbejdsmarked, som ikke er motiveret for at ansætte mennesker med nedsatte arbejdsevner. Og så fodre man hunden med egen hale ved at lade fleksjobberne finansiere ændringerne. Jeg er også skuffet over, at regeringen ikke som lovet har afskaffet varighedsbegrænsningen på sygedagpenge.

– Problemet er, at os, der har brug for social service, er udset til at være dem, der skal holde for i den finansielle krise, som andre har skabt. Det er ikke er god socialdemokratisk politik, at lade de svage betale og lade de brede skuldre gå fri. Den brede danske velfærdsmodel er truet af den europæiske sparepolitik, som vil reducere den offentlige sektor.