Den kontroversielle it-aftale ACTA bliver ikke blåstemplet i EU-parlamentet. Det sker efter at den liberale gruppe i EU har valgt at gøre som venstrefløjen og stemme imod ACTA.
Gruppen frygter i lighed med flere rettighedsorganisationer, at aftalen strider mod frihedsrettigheder.
– Jeg har i weekenden meddelt den danske regering ved handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr og i aftes EU-Kommissionen, at den liberale gruppe stemmer imod ACTA, når vi i juni skal til afstemning i Strasbourg. Det betyder, at EU ikke kan tilslutte sig ACTA i sin nuværende form, siger den liberale gruppes koordinator, Jens Rohde (V).
I stedet for ACTA opfordrer han til, at man laver sektoropdelte aftaler.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278