Regeringen har planer om at lade arvinger til store formuer som Mærsks betale mere i arveafgift. Det kan give to milliarder kroner til topskattelettelser, foreslår AE-rådet.

Hvis arveafgiften fordobles fra 15 til 30 procent for formuer på over én million kroner, vil det bidrage med to milliarder kroner årligt til statskassen. Det viser beregninger foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

– Hvis du for eksempel indfører en ekstra afgift på 15 procent på den del af arven, der overstiger en million kroner, vil det skaffe næsten to milliarder kroner ekstra i statskassen, siger Jonas Schytz Juul, chefanalytiker i AE-rådet.

De ti procent efterladte, der står til at modtage den største arv, har selv en nettoformue på i gennemsnit én million kroner, så det er ikke ligefrem landets fattigste, der kommer til at aflevere lidt ekstra til statskassen, forklarer AE-rådets chefanalytiker.

Den ekstra arveafgift vil berøre under 10.000 danskere, viser AE-.rådets beregninger. Hvis forslaget var en realitet i dag og dermed omfattede Mærsk Mc-Kinney Møllers arvinger, ville den afdøde koncernejers personlige formue på anslået 20 milliarder kroner altså ikke kun indbringe statskassen omkring tre milliarder kroner, men næsten det dobbelte.

AE-rådets forslag går dog slet ikke ud på at plukke de rige, forsikrer Jonas Schytz Juul. Den ekstra indtægt fra en progression af arveafgiften skal nemlig bruges til at hæve topskattegrænsen.

– Så du kan godt sige, at de rige skal betale for at give skattelettelser til de rige. Men ideen med forslaget er jo også at omlægge beskatningen fra skat på arbejde til skat på formuer. Og det gør vi på denne her måde, siger Jonas Schytz Juul.

Et alternativ til en progressiv arveafgift kunne også være at lave en avancebeskatning på boliger, som skule betales når en bolig bliver solgt, indrømmer chefanalytikeren.

– Det ville virke på den måde, at når en bolig bliver solgt, så bliver den del af værdistigningen siden købet, som ikke bunder i forbedringer, beskattet. Men den løsning har jo ingen politisk klangbund for tiden, siger Jonas Schytz Juul til Arbejderen.

Men en stor del af de formuer, der kommer fra arv, stammer fra friværdier i boliger. Derfor er AE-rådets forslag bare en  måde at øge skatten for boligejere, mener Torsten Schack Pedersen, skatteordfører for Venstre.

– Ikke engang når de ikke er her mere, kan de altså vide sig sikre for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Folks hjem skal ikke være et jaget skatteobjekt, folk skal vide, at den økonomi, der gælder, den skal de have tryghed omkring, siger han.
AE-rådets chefanalytiker mener ikke, at det argument holder.

– Arveafgiften af en eventuel friværdi over en million kroner  falder jo først, efter at ejeren af boligen er død, og en overlevende ægtefælle betaler ikke arveafgift, påpeger Jonas Schytz Juul.